Krig og videnskab er hjørnestene i verdenshistorien. Begge dele har drevet verden fremad på godt og ondt, og de kommer derfor naturligt i fokus, når menneskets historie skal fortælles. Men historien fortælles ofte kun halvt.

Den hviderussiske journalist og forfatter Svetlana Aleksijevitj har i sin bog ”Krigen har ikke et kvindeligt ansigt” givet stemme til de over en million kvinder, der kæmpede i den Sovjetiske hær under 2. Verdenskrig inden for alle militære professioner. Bogen vandt Nobelprisen i litteratur i 2015 og har givet verden et indblik i en side af krigen, som ellers er blevet fortrængt eller glemt.

I bogen fortæller over 500 kvinder om deres deltagelse i krigen som snigskytter, piloter, mekanikere og sygeplejersker der bjærgede de sårede fra slagmarken, og om tiden efter krigen, hvor de ikke blev mødt som helte, men betragtet med mistænksomhed og foragt og som ukvindelige. De holder tæt med deres historie, indtil Aleksijevitj kontakter dem et halvt liv senere. Mange af dem ønsker ikke at få deres navn frem af frygt for, hvad deres mænd, familier og omgivelser vil sige om deres fortid. Men det er ikke kun de sovjetiske kvinders bidrag til sejren, som er blevet fortiet og glemt. I bogen gør Aleksijevitj opmærksom på, at der under 2. Verdenskrig indgik kvinder i alle grene af de militære styrker i adskillige lande: 225.000 i de britiske, 450-500.000 i de amerikanske, 500.000 i de tyske.

Og 2. Verdenskrig var langt fra første gang, kvinder bidrog til kamp. Der er beskrevet kvindelige soldater blandt de græske tropper i Athen og Sparta, i den amerikanske borgerkrig, forklædt som mænd. Kvinder har også gennem historien været dygtige regenter, der har sendt hære i krig og vundet slag til trods for, at de levede i ekstremt kvindeundertrykkende tider. Også under 1. Verdenskrig var kvinder aktive, blandt andet i det britiske luftvåben og i form af en motoriseret legion på cirka 100.000 personer.

I dag fungerer kvinder som soldater mange steder i verden, og deres bidrag anerkendes officielt. Men i krigshistorien skal man lede længe efter anerkendelsen af kvinders militære bidrag.

Artist: unknown. For the U.S. Army. 1941. 1941_topographer by Michal Hadassah, licensed under Creative Commons
Artist: unknown. For the U.S. Army. 1941.
1941_topographer by Michal Hadassah, licensed under Creative Commons

Ifølge professor ved Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet, dr.phil. Kirsten Drotner skyldes det, at det traditionelt har været sejrherreren, der har skrevet historien, hvilket historisk set har været de samme grupper af magtfulde, hvide mænd. Derfor har der inden for historiefaget længe været en diskussion af, hvilke stemmer som bidrager til den historiske forståelse.

”Man har godt været klar over, at en hel række grupper, nærmest de fleste, har været underrepræsenteret i historien,” siger hun.

De sidste 35-40 år har diskussionen især drejet sig om repræsentationen af kvinder, børn og fattige, hvilket har fået flere historikere til bevidst at sætte fokus på nogle af de grupper. I Danmark har historiker Anette Warring f.eks. skrevet en bog om tyskerpiger og det, de blev udsat for under 2. Verdenskrig, hvilket gav anledning til stor debat, da den udkom i 1994.

Kvinder er også gerningsmænd

I Svetlana Aleksijevitjs bog bliver det synligt, at kvinder var i krig på lige fod med mændene, og at de var lige så gode og onde som mænd. Det er også en pointe for militærhistoriker Niels Bo Poulsen, som sammen med historikerne Claus Bundgård Christensen og Peter Scharff Smith har skrevet bogen ”Waffen SS – Europas nazistiske soldater”.

1
2
3
4
5
6
DEL
Tidligere artikelTerror: Et yndet kneb gennem historien
Næste artikelDet historieløse samfund

Jeg interesserer mig for samfund og kultur og skriver gerne om tendenser jeg ser og ting, der undrer mig. Betydningen af køn og kampen for ligestilling er vigtige emner, som det ikke nytter at tale udenom.

Jeg søger inspiration i god litteratur og har gerne næsen eller øret i 3-4 bøger ad gangen. Jeg er en flittig forbruger af film, opera og klassisk musik, men er også typen der går på hundeudstilling!

Jeg er uddannet journalist fra DMJX og antropolog fra Københavns Universitet.