Den 22. oktober 2016 holdt præsidentkandidat Donald Trump en tale i den historiske by Gettysburg, Pennsylvania, hvor han præsenterede sin 100-dages handlingsplan for at gøre USA “great” igen. Ifølge Trump skal punkterne i planen forstås som en kontrakt mellem ham og de amerikanske vælgere. De handler blandt andet om at bekæmpe korruption i Washington, beskytte amerikanske arbejdere og genskabe sikkerhed, alt sammen ved hjælp af meget indgribende og kontroversielle ændringer af love og praksis.

Mest bemærkelsesværdigt var det dog, at Trump ikke refererede til Abraham Lincolns berømte “Gettysburg Address” 153 år forinden, som for alvor satte racespørgsmålet på den nationale dagsorden. Talens eneste reference til problemstillinger, der typisk knytter sig til race i USA, var Trumps løfte om flere penge til politiet og om at sætte flere kriminelle i fængsel.

Det har været kendetegnende for valgkampen, at spørgsmålet om problemer i relation til afroamerikanere har været diskuteret meget lidt siden primærvalgene. Ikke desto mindre mener adjunkt ved Institut for Historie på Syddansk Universitet Anders Bo Rasmussen, at præsidentvalget 2016 er af stor betydning for den afroamerikanske del af befolkningen.

“Det er valget mellem en fortsættelse af Obamas politik og dermed en sikring af hans eftermæle, eller et forventet retningsskifte hvor fokus på sorte amerikaneres økonomiske og juridiske rettigheder formentlig bliver langt mindre,” siger han.

For selvom der har været kritik af Obamas resultater i forhold til at forbedre forholdene for sorte amerikanere, især dem der lever i fattigdom i storbyerne og i sydstaterne, har han trods alt sat nogle temaer på dagsordenen. Det gælder blandt andet sundhedsreformen, som har været med til at hjælpe en del mennesker ud af fattigdom og give dem færre bekymringer, mener Anders Bo Rasmussen. Clinton vil formentlig fortsætte de initiativer Obama har sagt i gang, mens det er meget svært at forudsige præcist, hvad konsekvenserne ved en præsident Trump vil være.

”Men interessant er det, at Trumps retorik minder om den man hørte i forbindelse med valgkampen i 1968. På samme måde som Nixon indirekte kritiserede venstrefløjen og borgerrettighedsbevægelsen dengang, taler Trump – som i juli skabte en indirekte forbindelse mellem ”black lives matter” og drabet på politibetjente i Dallas, om at genskabe lov og orden i samfundet. Set i det lys – og ikke mindst i lyset af talen fra Gettysburg – må man gå ud fra, at det ikke er sorte amerikaneres rettigheder, der står øverst på Trumps dagsorden.”

Hillary Clinton derimod har arbejdet i Obamas administration og har mange af de samme synspunkter på racemæssige forhold. Hun vil formentlig fortsætte Barack Obamas planer med et ønske om at løfte flere ud af fattigdom i det hele taget. Samtidig har hun støtte fra Michelle og Barack Obama. Det giver Hillary Clinton en bedre sag i forhold til at appellere til sorte vælgere.