Tidslinje: Historiens vigtigste terrorangreb

Der har været mere terrorisme gennem historien, end vi kan nå igennem på en enkelt tidslinje. Men her følger nogle få, udvalgte terrorangreb samt deres betydning for terrorens historie. Læs mere om terrorens historie og den terror, vi oplever i dag: Terror: Et yndet kneb gennem historien

År 70 e.kr.: Jerusalems ødelæggelse

Efter årevis med undertrykkelse under Kejser Nero udbryder der opstand blandt jøderne i Judæa-regionen. Rom sender straks hæren afsted og i år 69 er Jerusalem under belejring. Flugtforsøg fra byen straffes med korsfæstning på volden omkring den hellige stad.

I år 70 bryder romerne igennem muren og nedkæmper hurtigt oprørerne. Men de stopper ikke der. De dræber og plyndrer, indtil byen er totalsmadret og dens indbyggere massakreret. Kong Solomons tusindårige tempel jævnes med jorden og bliver aldrig genopbygget – stadig i dag står kun Jødedommens hellige Grædemur tilbage som den sidste rest af det store tempel.

Ødelæggelsen var så voldsom, at det har sat permanent aftryk i sproget:

”Det ligner Jerusalems ødelæggelse,” siger vi stadig, når noget ligner en katastrofe.


År 1069-1270: Korstogene

I store antal drog de europæiske riddere afsted for at terrorisere de vantro og tage Det Hellige Land tilbage. Det første korstog fandt sted i 1069-1099 og endte med en besejring af Jerusalem, der førte til en massakre af næsten alle byens muslimer og jøder. I årene efter fulgte flere europæere det voldelige eksempel – i alt tæller historikerne otte korstoge frem til det sidste begyndte 1270.


Frankrig, 1793-1794: Rædselsherredømmet

I 1789 igangsættes den Franske Revolution, som bliver Europas første tilløb til afskaffelsen af enevælde. Det går ikke stille for sig. Radikale revolutionære, ledet af Maximilien Robespierre, etablerer i 1793 Velfærdsudvalget, som overhovedet ikke bekymrer sig om velfærd, men snarere om, hvordan man kapper hovedet af folk hurtigst muligt og helst uden rettergang. Det estimeres at tæt på 17.000 blev henrettet i guillotinen efter en rettergang – og dertil henrettede man nok op til 25.000 helt uden rettergang. Rædselsherredømmet fik en ende i 1794, da Robespierre selv blev guillotineret.


1937-1942: Verdens første selvmordsveste opfindes

Under den anden Sino-japanske Krig finder kinesiske guerilla-krigere ud af, at det er mere effektivt selv at hoppe ind under japanske tanks med granater end at kaste dem. De sætter metoden i system med verdens første, kendte selvmordsveste.


1972, Tyskland: München-massakren

De Olympiske Lege var inde i deres anden uge, da otte sortklædte terrorister fra den palæstinensiske organisation Sorte September brød ind i de israelske atleters lejlighed. Terroristerne skød to og tog ni andre israelere som gidsler. De forlangte 234 fanger frigivet i Israel samt de to stiftere af Rote Armee Fraktion, Andreas Baader og Ulrike Meinhof, løsladt. Det endte i blodbad. Alle gidslerne omkom, ligesom fem ud af de otte gidseltagere døde.


Mallorca, 1973: Lufthansa flight 181

13. oktober letter flyet fra Palma de Mallorca med 84 passagerer ombord – heriblandt tyveårige Nomi Wilkens Jensen. Danskeren har været til dansekonkurrence og er på vej hjem, da flyet kapres af gidseltagere fra den palæstinensiske terrororganisation Folkefronten til Palæstinas Befrielse (PFLP). Formålet med kapringen er at få løsladt flere medlemmer af Rote Armee Fraktion fra de tyske fængsler. Nomi Wilkens Jensen gennemlever sit livs mareridt, ser en mand blive skudt og tror, hun skal dø. Flyet ender i Mogadishu, hvor gidslerne befries af tyske specialstyrker. Tre af de fire flykaprere blev dræbt, den sidste såret.


Sri Lanka, 1987

LTTE eller i daglig tale de Tamilske Tigre iværksætter deres første selvmordsangreb. Captain Miller kører en lastbil med sprængstof ind i fjendens lejr om natten og dræber omkring 40 fjendtlige soldater. Tigrenes ledere aner et potent våben. Det bliver starten på en blodig æra på Sri Lanka, hvor Tigrene sætter rekord i selvmordsangreb. De perfektionerer selvmordsvesten, og det er deres vest, der i dag efterlignes af de fleste terrororganisationer.


 

Lockerbie, Skotland, 1988

Kl. 18.25: Pan Am flight 103 til Detroit letter fra London som planlagt. Kl. 19.02.44 modtager cockpittet flyets tilladelse til at krydse Nordatlanten. Der er intet svar. 19.02.50 lyder et højt brag på optagelsen fra cockpittets lydoptager. Tre sekunder efter eksplosionen er flyets næse flået af kroppen, og kroppen begynder et stejlt dyk. Undervejs flås flyet helt i stykker. Vingerne lander i den skotske by Lockerbie, hvor brændstoffet i vingerne eksploderer og jævner flere huse med jorden. 11 Lockerbie-indbyggere dør. Alle ombord på flyet – 259 inklusiv flyets personale – omkommer. Man mente, at Libyske terrorister står bag. Muammar Gadaffi tog officielt ansvaret i 2003 og udbetalte erstatninger til de efterladte.


USA, 2001:

I alt tre kaprede fly dræber tusinder af mennesker i World Trade Center og Pentagon. Et fjerde fly kapres, men modige passagerer kæmper så voldsomt imod, at flyet ender med at styrte ned i Pennsylvania, før det kunne ramme noget mål. Tabstallet formodes at lyde på 2973, inklusiv de 19 flykaprere. Osama Bin Laden og hans organisation Al-Qaeda tager ansvaret. Angrebet er det første terrorangreb i nyere tid på amerikansk jord, og da det samtidig er så voldsomt indleder det en helt ny æra i hele Vesten. En af historiens mest intense menneskejagter begynder, og mange lande strammer terrorlovgivningen, hvilket gør overvågning af borgere lettere og flyrejser en del mere besværlige.


Paris, november 2015

Skud- og bombeangreb seks steder i Paris dræber 130 mennesker og sårer flere hundrede. De koordinerede angreb er sammenlagt den mest dødelige terroraktion i Europa siden togbomberne i Madrid i 2004. Samtidig markerer det en blodig debut: Det er så vidt vides første gang, selvmordsvesten bruges på Europæisk jord.

 

 

DEL
Tidligere artikelDa 60 millioner europæere blev immigranter
Næste artikelTerror: Et yndet kneb gennem historien
Signe Sørensen er uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole – men det var ikke nok for denne grådige velfærdshamstrer, som, efter et års tid på arbejdsmarkedet hos bl.a. Illustreret Videnskab, valgte at søge ind på Historie på Københavns Universitet. Når hun ikke læser eller arbejder freelance for tidligere arbejdsgivere, kan man finde Signe til hest på Amager, i løb rundt om Søerne eller på sin flade i færd med at læse tilfældige fakta på nettet, se Den Store Bagedyst eller drikke papvin. Signe elsker dyr (især hunde, heste og får), bøger, internettets finurligheder, bland-selv-slik, is, sol, sne, vand, sand, bjerge og træer.