Vi lever i en terrortid. I hvert fald ifølge flere medier og politikere.

”Borgernes retssikkerhed spiller selvfølgelig en rolle, men på den anden side må vi erkende, at vi lever i en terrortid, og der er behov for initiativer, der sikrer det normale samfund mod angreb, som det vi så mod Krudttønden,” sagde justitsminister Søren Pind f.eks. 12. august 2015 til Ritzau.

Men kan man virkelig sige, at vi lever i en terrortid i dag?

De fleste forskere på området mener, at terrorisme og frygt som taktik har eksisteret ligeså længe som menneskelige samfund.

Se en tidslinje over nogle af terrorhistoriens vigtigste angreb.

Definitionen af terror har dog varieret: I dag forstår man først og fremmest terrorister som private aktører, som angriber civile. Hvis USA eller Rusland fx rammer civile i Mellemøsten med bomber, betragter vi det ikke som terror, fordi de er stater. Men i ordets ældre forstand kan terror kan også godt betegne vold mod civile, begået af stater.

Den tradition begyndte, ligesom så meget andet, med Romerriget.

Romerne var pionerer inden for terrorisme

Romerriget har bidraget med mere til menneskehedens historie end latriner og viadukter.

Romerne introducerede også ”ødelæggelses-/straffekrigene”, hvor der blev gjort skræmmeeksempler ud af hele byer fyldt med civile, som blev nedslagtet i romernes iver efter at sende en besked til andre mulige oprørere. Med andre ord: De dræbte civile med politisk mål for øje – definitionen af terror.

Ifølge historiker Caleb Carr blev udtrykkene ”ødelæggelseskrig” og ”straffekrig” brugt helt fra slutningen af den romerske republiks tid og frem til slutningen af 1700-tallet til at beskrive hævntogter og krige, som man satte i gang for at intimidere fjenden og afskrække allierede. I sin bog ”Terrorens Væsen” skriver han:

”…det, der til dags dato er blevet betragtet og behandlet som et udelukkende moderne problem, er i virkeligheden den seneste fase i en voldelig udvikling. (…) Terrorisme er med andre ord simpelthen nutidens betegnelse for og den moderne version af overlagt krigsførelse mod civile med henblik på at knække deres vilje…”

Bedemuren
Blandt romernes berømteste terrortogter er Jerusalems Ødelæggelse. Efter årevis med undertrykkelse under Kejser Nero udbrød der opstand blandt jøderne i Judæa-regionen. Rom sendte hæren afsted. Da Jerusalem faldt i år 70, nøjedes romerne ikke med at dræbe oprørerne: De totalsmadrede byen og massakrerede civile i hobetal. Kong Solomons tusindårige tempel blev jævnet med jorden og bliver aldrig genopbygget – stadig i dag står kun Jødedommens hellige Grædemur tilbage som den sidste rest af det store tempel.
”Det ligner Jerusalems ødelæggelse,” siger vi stadig, når noget ligner en katastrofe.
Foto: Wailing Wall by paweesit is licensed under Creative Commons
Korstogene: Terror mod andre religioner

De næste, der tog terror i brug, var de to nye verdensreligioner kristendom og islam, som hurtigt blev brugt som undskyldning for en fortsættelse af Romerrigets taktik: Voldelige togter for at sende en besked til mulige fjender.

Historiker Andrew Sinclair beskriver i sin bog ”An Anatomy of Terror – a History of Terrorism”, hvordan de hellige tekster fra især Det Gamle Testamente og Koranen afspejler deres voldelige samtid. Jødernes lovede land, dengang kaldet Kana’an, skulle f.eks. indtages med massakre af de stammer, der boede der:

”Inden for landets grænser skal I udrydde alt og alle, I må ikke skåne nogen overhovedet, men udslette befolkningen totalt, hittitterne, amoritterne, kana’anæerne, perizzitterne, hivvitterne og jebusitterne, sådan som Herren har befalet.” – 5. Mosebog, kapitel 20.

I Koranen finder man tillige følgende vers, hvor tilhængere opfordres til at slå vantro ihjel – dog kun, hvis muslimerne er tvunget til det i selvforsvar.

” Og dræb dem, hvor end I fanger dem, og smid dem ud fra der, hvor de har smidt jer ud, for tumult og undertrykkelse er værre end mord. (…) Men hvis de overgiver sig, er Allah tilgivende, yderst barmhjertig.” – al-Baqarah 2:190-194.

Desværre var og er det op til Koranens læsere selv at definere, hvornår de følte sig truet – og det samme gjaldt Det Gamle Testamente.

Islam underlagde sig hurtigt enorme landområder i Mellemøsten og Afrika, og det fik den katolske kirke i Europa til at føle sig truet. Kirken slog igen ved at sende horder af Europas voldelige riddere i hellig krig for at terrorisere de vantro og vinde Jerusalem tilbage. Korstogenes tid begyndte.

Det endte i blodbad og nedslagtninger af civile i det religiøse budskabs navn.

Den Franske Revolution: Ordet ”terrorist” bruges første gang

I 1789 udbrød Den Franske Revolution, Europas første tilløb til afskaffelsen af enevælden. Men folkets revolution kører af sporet og ender i det, der i dag betegnes “Rædselsherredømmet” eller i Frankrig blot ”Le terreur”.

Radikale revolutionære, ledet af Maximilien Robespierre, etablerede i 1793 Velfærdsudvalget, som ikke formåede at skabe velfærd, men til gengæld fik kappet hovedet af omkring 17.000 anti-revolutionære, som blev dømt til guillotinen. Dertil blev op mod 25.000 henrettet helt uden rettergang. Statsterroren fik en ende i 1794, da Robespierre selv blev guillotineret.

Den venstreekstremistiske terror

Hopper man frem til 1960’erne og 1970’erne, ser man en en ny bølge af terror skylle ind over Europa. Den blev udført af to overordnede grupper: Separatister og venstrefløjsekstremister.

De venstreekstremistiske organisationer talte bl.a. Rote Armee Fraktion (RAF), Brigate Rosse og den danske Blekingegadebande.

De venstreekstremistiske terrorgrupper kæmpede for et kommunistisk verdenssamfund og stod bag nogle af de største terrortrusler i Europa i perioden. Gruppernes aktiviteter døde dog langsomt ud efter Sovjetunionens fald i 1989. En stor del af gruppernes økonomiske grundlag var kommet fra Østblokken, og uden den falmede de.

Separatisterne omfattede (og omfatter stadig i dag) organisationer som ETA, der kæmper for et Baskerland, der er uafhængigt af Spanien. ETA har gennem årene gennemført mere end 3000 angreb, med mellem 800 og 1000 dødsfald. Bilbomber, brevbomber og kidnapninger var dele af deres arsenal, da de var mest aktive.

Foruden ETA er bl.a. PKK, som kæmper for et uafhængigt Kurdistan, og IRA, som kæmper for et samlet og frit Irland, berygtede separatist-terrorgrupper.

Målt på antal aktioner er separatister stadig de mest aktive i Europa. Den seneste terror-rapport fra Europol er fra juli 2015. I 2014 registrerede Europol i alt 201 terror-aktioner i Europa. Heraf var 67 aktioner forårsaget af separatisme – det høje antal skal dog tages med et gran salt, da det også kan dække over grov vandalisering og lignende.

Kun to terrorangreb var religiøst motiverede i 2014. Til gengæld var de to religiøse angreb klart mest blodige: Religiøse angreb krævede således fire dødsofre, mens de resterende aktioner i Europa i 2014 ikke resulterede i et eneste dødsfald. 

Israel-Palæstina konflikten

I årene efter 2. Verdenskrig og frem oplevede Europa en del palæstinensisk terror i protest mod Israels besættelse af Palæstina. Folkefronten til Palæstinas Befrielse (PFLP) og Sorte September stod bag utallige flykapringer især i slut-60’erne og start-70’erne. Derudover blev Sorte September berygtet efter massakren på 11 israelske atleter og trænere ved OL i München, 1972.

Bl.a. fordi PFLP var stiftet af den socialistiske George Habash, fattede mange af Europas venstrefløjsekstremister sympati for sagen. Blandt andre samarbejdede Rote Armee Fraktion med PFLP, og også den danske Blekingegadebande havde forbindelser til Palæstina.

Leila Khaled
Det ikoniske billede af Leila Khaled med Palæstina-tørklædet (som blev moderne blandt unge danskere) og gevær over skulderen hang på danske mange unge danskeres værelser. Leila Khaled medvirkede til flere flykapringer for PFLP, men var ikke med i de voldeligste aktioner. Hun blev et populært symbol blandt de danske Palæstina-støtter, som foruden almindelige borgere også talte den danske terrorgruppe Blekingegadebanden, som bl.a. trænede sammen med PFLP i Palæstina.
Foto: Leila Khaled – “Let’s do it. This time.”, licensed under Creative Commons
Hvad karakteriserer terroren i dag?

Europa har med andre ord været udsat for masser af terror gennem historien, og antallet af angreb er ikke umiddelbart steget – selvom 2015 var et voldsomt år.

Den terror, vi ser i dag, er langt hen ad vejen noget, vi har set før. Målet er frygt, midlet vold og ofrene civile. Sådan har det været siden Romerriget.

Alligevel er vi opmærksomme på terror som aldrig før. Skyldes det, at nutidens islamiske terrorgrupper er mere voldelige end ellers set? Ikke ifølge den italienske terrorforsker Loretta Napoleoni, som er forfatter til flere bøger om terrororganisationen IS – også kaldet DAESH, hvilket står for det samme som IS, blot på arabisk. 

”Du synes, at IS er meget voldelig, fordi du har set videoerne af halshugninger. Men har du nogensinde set en by efter en bombning? Det har jeg. Sønderrevne folk, der skriger. Det er frygteligt. Bomber er EKSTREMT voldelige. Jeg tror ikke, man kan sige, at halshugninger er mere voldelige end bomber,” mener Napoleoni.

Generelt ser hun ikke terror som en reel trussel mod samfundssikkerheden, og hun mener ikke, at dagens terror er anderledes end den var tidligere.

”Jeg tror ikke, IS er farligere for Europas stabilitet, end ETA og IRA var det. Men jeg tror, folk er mere bange for IS, fordi ETA og IRA var begrænsede til særlige regioner. Med IS ved du ikke, hvor terroren rammer næste gang.”

1
2
DEL
Tidligere artikelTidslinje: Historiens vigtigste terrorangreb
Næste artikelKvinderne var der også
Signe Sørensen er uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole – men det var ikke nok for denne grådige velfærdshamstrer, som, efter et års tid på arbejdsmarkedet hos bl.a. Illustreret Videnskab, valgte at søge ind på Historie på Københavns Universitet. Når hun ikke læser eller arbejder freelance for tidligere arbejdsgivere, kan man finde Signe til hest på Amager, i løb rundt om Søerne eller på sin flade i færd med at læse tilfældige fakta på nettet, se Den Store Bagedyst eller drikke papvin. Signe elsker dyr (især hunde, heste og får), bøger, internettets finurligheder, bland-selv-slik, is, sol, sne, vand, sand, bjerge og træer.