”Der var så dejligt ude på landet; det var sommer! Kornet stod gult, havren grøn, høet var rejst i stakke nede i de grønne Enge, og der gik storken på sine lange, røde ben og snakkede ægyptisk, for det sprog havde han lært af sin moder. Rundt om ager og eng var der store skove, og midt i skovene dybe søer; jo der var rigtignok dejligt derude på landet!”

–       Indledningen til H.C. Andersens eventyr ”Den grimme ælling”.

H.C. Andersens indledning vækker formentlig genklang hos selv den mest kyniske byboer, der som storken kun besøger de grønne enge, når det er sommer og solen skinner varmt og romantisk på den nationale naturarv. Vi kender duften, vi kender stemningen på en sommerdag på landet. Det synes at ligge dybt i os. Det er en del af det at være dansk. Det er så velkendt, at H.C. Andersen selv i sangen ’Hist, hvor vejen slår en bugt’ ikke kunne lade være med at ironisere over det idylliske landskabsbillede, som han også selv elskede:

”Hist, hvor vejen slår en bugt,
ligger der et hus så smukt.
Væggene lidt skæve stå,
Ruderne er ganske små,
Døren synker halvt i knæ,
Hunden gør, det lille kræ,
Under taget svaler kvidre,
Solen synker og så videre.”
–       H.C. Andersen (1829)

”Han er lidt selv-ironisk, når han parodierer sådan en rigtig idyllisk skildring af det lille hus ude i det danske landskab med roerne og den lille dreng og solen, der synker ’og så videre’. Han elsker den scene, men han griner også lidt af den – ‘I kan selv fortsætte, for I kender resten,’” siger professor i litteratur ved Syddansk Universitet, Anne-Marie Mai.

Landet fylder meget i H.C. Andersens forfatterskab. Hans eventyr foregår ofte på herregårde og i landlige omgivelser, f.eks. i tilfældet med den grimme ælling, hvor han giver os det arketypiske billede af det danske landskab. Men han er langtfra den eneste, der har brugt landet aktivt i sit forfatterskab. Ifølge Anne-Marie Mai har landet altid spillet en altafgørende rolle i vores litteratur.

”Det er dybt indlejret i hele den skriftlige kultur. Selv hvis vi går helt tilbage til runerne, fortæller de om nogle, der levede her og dyrkede jorden, døde og blev begravet her. Vi har været et landbrugsland i årtusinder, og det afspejles i hele vores litteraturhistorie,” siger hun.

Billedet af det frodige og velplejede danske landbrugsland har vi i høj grad fra vores fædrelandssange af blandt andre Jeppe Aakjær, Thøger Larsen og Johannes V Jensen.

“Køer og heste og får på græs
henover brede agre,
åbne lader for fulde læs,
sejl, som stryger om klint og næs,
byger, som går og kommer –
det er den danske sommer.”
–       Thøger Larsen, (”Den danske sommer”, 1914)

 

”Jeppe Aakjær og Thøger Larsen og deres generation gav os muligheden for at opleve det danske landbrugsland. I dag er der ikke så mange køer og heste og får på græs, som der var i Thøger Larsens dejlige sang om den danske sommer, men det er stadig den forestilling vi har: ude på landet møder vi køer og heste og får på græs, ude på Danmarks agre,” siger Anne-Marie Mai.

‘Landet’ er mere end landskab

Men livet på landet har aldrig været den rene idyl, heller ikke i litteraturen.

”Det er blevet skildret med indlevelse og følelse, men også meget kritisk. Landskabet har været beskrevet med smukke sproglige billeder i digte og sange, men det professionelle arbejde med landet, erhvervet som landmand, har også været en stor og vigtig del af den danske litteratur,” siger Anne-Marie Mai.

Mange danske romaner har sat fokus på de forandringer og kriser, der har udfordret den landlige idyl gennem de sidste 200 år. For ser man i litteraturen, er krise i landbruget langt fra noget nyt. Der er således flere skæbnefortællinger, der tager udgangspunkt i andelsbevægelsens opståen i 1800-tallet og moderniseringen af landbruget i slutningen af 1800-tallet og i begyndelsen af det 20. århundrede. Herunder afviklingen af den gammeldags landbrugskultur, som var bygget op omkring familien og dens måde at arbejde sammen om at dyrke jorden på.

1
2
DEL
Tidligere artikelFra excentrisk alternativ til forbrugerfavorit
Næste artikelOtte tendenser, der vil forme fremtidens landbrug
Jeg interesserer mig for samfund og kultur og skriver gerne om tendenser jeg ser og ting, der undrer mig. Betydningen af køn og kampen for ligestilling er vigtige emner, som det ikke nytter at tale udenom. Jeg søger inspiration i god litteratur og har gerne næsen eller øret i 3-4 bøger af gangen. Jeg er en flittig forbruger af film, opera og klassisk musik, men er også typen der går på hundeudstilling! Jeg er uddannet journalist fra DMJX og antropolog fra Københavns Universitet.