De er næppe vampyrer, de to kvinder, der netop er trådt inden i den lavloftede gårdlænge lidt uden for Faxe på Stevns.

”Ja goddag, det var os, der ringede,” siger den ene og giver hånd til Lotte Lei, en høj og smilende kvinde der ser lige så kernesund ud, som man kunne forvente af en økologisk hvidløgsbonde.

De to gæster kommenterer på den afsides beliggenhed og priser sig lykkelige for GPS’en, mens de nysgerrigt ser stedet an.

Rummet minder lidt om en kælder med stengulve og små vinduer, men her er rent og pænt. I gamle dage var det en kostald. I dag er her butik og pakkeri, hvor Lotte Lei og hendes mand Peter sælger deres hjemmedyrkede hvidløg til forbipasserende madturister, lokale økologi-aficionados og den hårde kerne af stamkunder, der sværger til hjemmedyrkede hvidløg a la Sydstevns. 

På en lunken og fugtig forårsdag som denne er der ikke overvældende travlt i den lille gårdbutik, og der hænger en lidt søvnig formiddagsstemning i luften – sammen med en bemærkelsesværdig, krydret duft af hvidløg. En duft, som Lotte ikke selv lægger mærke til længere, fortæller hun og griner.

Lotte og Peter Lei har i snart 25 år dyrket og solgt Danmarks eneste økologiske hvidløg på den lille gård nær Faxe på det sydlige Sjælland, hvor de to kvinder netop nu spørger til hvidløgssorter og sætteløg. Lotte snakker lidt frem og tilbage med kunderne med en lav, rolig stemme.   

Det viser sig, at de to nysgerrige kvinder plejer at komme på Gisselfeld Gods, når der er lokalt fødevaremarked, og at de hørte om Lotte og de økologiske hvidløg der. De er kommet langvejs fra for at se gården og få fingre i nogle af de unikke fed.

”Ja, lad os se, hvad vi har. Vi har jo ikke så mange mere, det er årets sidste,” siger Lotte og peger på en kasse med små hvidløg i papirposer.

Ingen økologi på Landbohøjskolen

Som nogle af Danmarks første økologer er Lotte og Peter Lei faktisk en slags omvandrende landbrugshistorie. De var selv en del af økologiens indtog i Danmark.

”Dengang jeg gik på Landbohøjskolen i 1981, var der ingen professorer, der underviste i økologisk landbrug, de var ret konservative,” mindes Lotte.

Dengang fandtes der kun nogle få danske, biodynamiske gårde. Og de få gårde, der fandtes, var ikke nogle, almindelige danskere kendte til.

Landmænd med interesse i biodynamisk produktion var derfor henvist til at få deres erfaringer fra udlandet, hvor bl.a. Tyskland var længere fremme med biodynamisk jordbrug.

Der var ikke officiel undervisning i økologi på Landbohøjskolen før 1986, så Lotte og et par dusin andre elever med en stærk interesse i økologi dannede en frivillig studiegruppe. Cirka en gang om ugen fik de besøg af en oplægsholder eller tog på ekskursion ud i landet til de få biodynamiske gårde og forsøgsstationer, der fandtes, f.eks. Thorshøjgård i Nordsjælland.

”Mange af de gamle biodynamikere er stadig aktive selvom de er 70-80 år. De tager stadig på marked og sælger deres varer, og kommer nogle gange herned forbi for at købe hvidløg,” siger Lotte.

Øko-verdenen var ganske lille, så Lotte og Peter fandt hurtigt hinanden – igennem studiegruppen, hvor mange af Danmarks første økologer trådte deres barnesko. De to har sammen holdt fast i en totalt økologisk livsstil lige siden.

”Det har aldrig været et spørgsmål, om vi skulle leve og dyrke økologisk, kun om hvordan,” slår Lotte fast.

Den ultimative niche

I løbet af start-90’erne blev Lotte og Peter professionelle økologiske hvidløgsdyrkere. Det skete lidt efter lidt: Først flyttede de ind på Peters forældres gård ved Faxe og dyrkede hvidløg i køkkenhaven, men så opfordrede venner og familie dem til at skalere produktionen op.

De begyndte at leje landbrugsjord af svigerforældrene og i 1992 solgte de landets første – og fortsat eneste – hjemmedyrkede, Ø-mærkede hvidløg. Allerede året efter fik de en aftale med Coop, som gerne ville sælge deres hvidløg i butikkerne.

”Så begyndte vi at køre ind til Coops varelagre med vores lille personbil fuldt læsset med hvidløg,” fortæller Lotte.

Økologiske fødevarer i det hele taget var så relativt sjældne dengang, at Lotte og Peter ikke selv kunne få deres behov opfyldt ved at handle i normale supermarkeder.

”Jeg var også med i en indkøbsforening, hvor vi købte tørvarer hjem fra udlandet – f.eks. mel og kerner – for det kunne man ikke få i supermarkederne. Der mødtes vi en gang om måneden og vejede og fordelte varerne mellem os. ”

I dag ligger økologiens markedsandel af den samlede fødevarehandel i Danmark på 8 pct., hvilket gør danskerne til verdensførende i økologisk indkøb, og efterspørgslen på økologiske varer stiger hele tiden. De mange hyldemeter med økologiske varer, endda også de tørvarer, der før var så svære at skaffe, gør Lotte stolt:

”Jeg føler, at jeg hele mit liv har været en del af en borgerbevægelse uden at tænke over det, og at denne bevægelse har været med til at starte noget stort,” siger hun.

1
2
3
DEL
Tidligere artikelFakta: Landbrugets situation i dag
Næste artikel“Der var så dejligt ude på landet…”

Signe Sørensen er uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole – men det var ikke nok for denne grådige velfærdshamstrer, som, efter et års tid på arbejdsmarkedet hos bl.a. Illustreret Videnskab, valgte at søge ind på Historie på Københavns Universitet.

Når hun ikke læser eller arbejder freelance for tidligere arbejdsgivere, kan man finde Signe til hest på Amager, i løb rundt om Søerne eller på sin flade i færd med at læse tilfældige fakta på nettet, se Den Store Bagedyst eller drikke papvin.

Signe elsker dyr (især hunde, heste og får), bøger, internettets finurligheder, bland-selv-slik, is, sol, sne, vand, sand, bjerge og træer.