I 20 år har Liv Thomsen formidlet historie til danskerne gennem tv-programmer om alt fra ”Digtere, divaer og dogmebrødre” til ”Liv i Renæssancen”. Hun oplever en stigende interesse for historie i den danske befolkning, som søger identitet og perspektiv i fortiden.

Da Liv Thomsen begyndte på Danmarks Radio i 1996 som nyuddannet cand.mag. i litteraturvidenskab og moderne kultur og kulturformidling var hun den eneste kvinde på kulturredaktionen, hvor hun producerede indslag til kulturmagasinerne på DR2. Efter 3 år begyndte historiestoffet imidlertid at trække. Men at arbejde med historie krævede, at man beviste sit værd.

Der skal du som ung kvinde virkelig bevise dit værd. Det skal man jo inden for alle fag, men især i forhold til historien.

”Det var Piet van Deurs og andre af de her meget store, dygtige, autoritære, mandlige fortællere som Palle Lauring og Erik Kjersgaard, jeg skulle efterfølge. Der skal du som ung kvinde virkelig bevise dit værd. Det skal man jo inden for alle fag, men især i forhold til historien,” siger hun.

Det blev dog Liv Thomsen, som Piet van Deurs og de andre gav stafetten videre til. Tyve år senere har hun slået sit navn fast som anerkendt historieformidler på TV og har skiftet rammerne på DR ud med sønnens tidligere værelse, hvorfra hun kører sit eget produktionsselskab. Her sidder hun i øjeblikket og forbereder sit næste projekt, som har premiere i maj måned i år. Det er efterfølgeren til serien ”Ludere, lommetyve og lirekassemænd”, der blev vist på DR K i efteråret 2015 og som fokuserede på underdanmark fra 1830erne til 1970erne. Nu handler det i stedet om de rige i serien ”Guld, gods og gullasch – dansk overklasse gennem 300 år”.

”Det bliver et kærligt, men også kritisk blik på den danske overklasse fra aristokratiet og enevælden i 1700-tallet og så frem til vore dage. Det er jo interessant, at vi har en elite i dag, hvis normer, kulturer og værdier i virkeligheden udspringer af noget der ligger 3-400 år tilbage i tiden. Aristokratiets traditioner hersker den dag i dag blandt eliten. Det synes jeg var enormt interessant at afdække,” fortæller Liv Thomsen.

Som altid tager den historiske fortælling udgangspunkt i udvalgte hovedpersoner, i dette tilfælde 6 arketyper, som blandt andet tæller aristokraten, industrifyrsten og gullaschbaronen.

”Mit trick er jo, at jeg altid fortæller den store historie gennem den lille. Jeg vælger altid hovedpersoner, der har en skæbne, vi kan spejle os i,” forklarer hun.

En mand drager ud og møder dragen, vinder prinsessen og vender lykkeligere hjem… eller omvendt.

Det er et greb, Liv Thomsen har fra sin baggrund som cand. mag. i litteraturvidenskab og moderne kultur og kulturformidling, og som hun selv mener, er en af grundene til hendes programmers store succes.

”Jeg bruger de der helt basale narrative grundregler og fortællemodeller igen og igen. En mand drager ud og møder dragen, vinder prinsessen og vender lykkeligere hjem… eller omvendt. Udgangspunktet er et menneske, der kæmper og udvikler sig og samtidig afspejler noget i tiden,” forklarer hun.

”Det kan f.eks. være en Johannes V. Jensen, der til at begynde med er fuldstændig teknologibegejstret og fremtidsorienteret og helt vildt oppe at køre over alle mulighederne, men som ender med at blive konservativ og trække sig tilbage som fædrelandsdyrker. På den måde afspejler han en udvikling i starten af århundredet. Det gælder om at finde de rigtige hovedpersoner, som inkarnerer epoken, og som seeren kan identificere sig med.”

Formidlende akademiker

Liv Thomsens egen historieinteresse kom relativt sent, da hun som nogle og tyveårig begyndte på Købehavns Universitet.

”Jeg har jo gået i 70’ernes folkeskole, og der husker jeg simpelthen ikke historietimerne. Jeg har heller ikke haft historie-interesserede forældre, så jeg havde faktisk ikke nogen historisk bevidsthed som barn og ung. Til gengæld har jeg altid været helt vild med at læse, så jeg startede på litteraturvidenskab på Københavns Universitet, og gennem bøgerne opdagede jeg historien. Jeg havde mange ahaoplevelser, da jeg f.eks. læste Shakespeare, som jo er flere hundrede år gammelt, men som faktisk sagde mig noget,” fortæller hun.

I hendes første serie ”Digtere, divaer og dogmebrødre” blev Danmarkshistorien fortalt gennem litteraturen, og Liv Thomsen fandt sin rette hylde ved at kombinere sine litterære og akademiske metoder med tv-journalistikken, hvilket ikke var almindeligt dengang.

”Da jeg startede var der en konflikt mellem akademikere og journalister. Det var to forskellige kulturer. Men de har helt klart nærmet sig hinanden. Der er kommet en yngre generation af historikere, som formår at kravle over den der kløft, og der er også kommet akademiske journalister,” siger hun. I det hele taget er historien ikke så tør og elitær, som den var engang.

”I gamle dage var historien lukket inde i et lettere støvet elfenbenstårn, hvor historikerne sad og nørdede rundt i den. I dag er der forskere, som også er gode fortællere. F.eks. Ulrik Langen, der både er professor i Historie, men også forfatter til flere historiske bestsellere. Eller arkæologen Jeanette Varberg, som har skrevet en bog om Oldtidens krigskunst og fortidens slagmarker, og gør det så godt, at den får stor opmærksomhed fra medierne og bliver købt af mange andre end nørderne. Sådan er der flere historikere, der opprioriterer formidlingen af historien til Fru Hansen og alle os andre. Der er kommet en øget bevidsthed om vigtigheden af at få formidlet historien bredt,” siger hun.

Danskerne kan godt lide historie

Det sker i takt med en stigende interesse for historie blandt danskerne, som Liv Thomsen oplever på historieselskabet.dk samt Historieselskabets Facebookside. Her er det alt fra professorer til tankpassere, kokke og socialrådgivere, der liker og kommenterer Liv Thomsens historieformidling.

Jo mere uoverskuelig, global og fragmenteret vores virkelighed ser ud, desto mere griber vi ud efter en eller anden fortælling om os selv

”Jeg synes, der er en øget historisk bevidsthed, også hos danskere, der normalt aldrig ville have interesseret sig for historie. Jeg tror, at det skyldes, at vi bruger historien til at skabe identitet. Jo mere uoverskuelig, global og fragmenteret vores virkelighed ser ud, desto mere griber vi ud efter en eller anden fortælling om os selv og det tilbyder historien os jo,” siger hun og tilføjer, at interessen gælder både nyere og ældre historie.

”Jeg køber ikke den der med, at det kun er 2. Verdenskrig, der interesserer danskerne. Der er selvfølgelig de der såkaldte Hitler-slots som er populære, og der er også en enorm interesse for DDR. Men mine serier, der f.eks. handlede om renæssancen eller de danske dronninger, har haft meget høje seertal,” siger hun.

”Der er jo det med historien, at den er almenmenneskelig. Det vrimler med eksistentielle problemstillinger og dramaer, også i historie, der er 400 år gammel eller endnu ældre. Hvis du fortæller ud fra klassiske narrative begreber og virkemidler, jamen så er det lige meget, hvor du dykker ned, så det skal nok blive interessant,” siger hun.

Liv i Renæssancen blev sendt første gang på DR 2 i 2009. Serien satte fokus på periodens store tænkere og kunstnere, men også det levede liv i Renæssancen.
Liv i Renæssancen blev sendt første gang på DR 2 i 2009. Serien satte fokus på periodens store tænkere og kunstnere, men også det levede liv i Renæssancen.

”Nyhedsstrømmen er jo dirigeret af de journalistiske principper om aktualitet og her og nu. Der er nogle små reservater, hvor der er tid til fordybelse og til det historiske. Mange steder vil det historiske perspektiv umiddelbart virke malplaceret, men jeg synes jo i den grad, at det er tiltrængt,” siger hun.

Historien kan nemlig give nutiden noget perspektiv, som kan være meget brugbart.

”Historien gør os opmærksomme på, at mange af tidens konflikter eller udfordringer udspringer af noget, der er flere hundreder år gammelt. Og at historien indimellem gentager sig,” siger hun.

”Det kan f.eks. helt tørt konstateres, at 300.000 danskere udvandrede fra 1860-1914. De var også drevet af et behov for at søge andre græsgange og forbedre forholdene for deres børn, ligesom flygtningene i dag. Og for de fleste danske udvandrere gik det jo godt. I det hele taget er historien interessant, fordi den viser, at der er nogle almenmenneskelige størrelser, som gør sig gældende, ligegyldigt om vi lever i middelalderen eller i det 21. århundrede.”

Ved at kaste et helikopterblik ned på nutidens begivenheder kan man se, at det ikke står så grelt til, som det kan synes her og nu.

Men historien kan også dokumentere, at vi udvikler os som mennesker og som samfund.

”Ved at kaste et helikopterblik ned på nutidens begivenheder kan man se, at det ikke står så grelt til, som det kan synes her og nu. Det kan være en lise for mange. Budskabet i serien om underdanmark var blandt andet, at Danmark ikke altid har været et lykkeligt og rigt land. For ikke så længe siden var de fleste danskere fattige. Vores velfærd kom ikke af sig selv, og den er ikke noget, vi bør tage for givet,” siger hun.

Fra serien "Ludere, lommetyve og lirekassemænd" som blev sendt på DR K i efteråret 2015.
Fra serien “Ludere, lommetyve og lirekassemænd” som blev sendt på DR K i efteråret 2015.

Det har været et mål for Liv Thomsen også at formidle det levede liv og andre dele af historien, som ikke har fyldt så meget på TV som krigs- og kongehistorien. Det gælder f.eks. også historiens kvinder, som ikke havde så meget plads på skærmen, da Liv Thomsen begyndte. Liv Thomsen betragter dog ikke sig selv som kvindehistoriker eller formidler af kvindehistorie. Hun er lige så interesseret i at fortælle de fattige husmænds historie. Det interessante er at få nogle af de skæbner frem, som landets tv-seere ikke tidligere er blevet præsenteret for.

Sin egen producent

Selvom Liv Thomsen følte sig privilegeret hos Danmarks Radio, har hun valgt at springe ud som sin egen producent. Hendes arbejde har altid været drevet af, hvad hun selv kunne tænke sig at blive klogere på og at formidle sin egen opdagelsesrejse ind i stoffet til seerne. Men nu er rammerne blevet meget friere. ”Ludere, lommetyve og lirekassemænd” er den første serie, som er produceret af Liv Thomsens eget produktionsselskab.

”Det var virkelig stort for mig. Jeg har jo lavet en masse efterhånden i Historieselskabet, men jeg har aldrig løftet så stor en opgave, og nu skal jeg gøre det igen. Den fleksibilitet, vi har arbejdet med, har været virkelig fed,” siger hun.

I stedet for et stort lokale i Indre By sidder hun på den store drengs gamle værelse og arbejder. Samarbejdet med redaktionen foregår ofte over Skype, Dropbox, We.transfer og andre programmer, hvor man kan kommunikere og udveksle stof på.

”Det er mere enkelt, og det giver mere plads til fokus på indholdet. Vi har bevist, at man kan producere broadcast tv under meget beskedne forhold. Selvfølgelig også fordi jeg har fået samlet nogle virkelig dygtige og erfarne folk, der gider at arbejde på denne her måde. Det synes jeg er fantastisk,” siger hun.

”Guld, gods og gullasch – dansk overklasse gennem 300 år” har premiere på DR K i maj 2016.

DEL
Tidligere artikelSyv overraskende, historiske fakta
Næste artikelDa 60 millioner europæere blev immigranter

Jeg interesserer mig for samfund og kultur og skriver gerne om tendenser jeg ser og ting, der undrer mig. Betydningen af køn og kampen for ligestilling er vigtige emner, som det ikke nytter at tale udenom.

Jeg søger inspiration i god litteratur og har gerne næsen eller øret i 3-4 bøger af gangen. Jeg er en flittig forbruger af film, opera og klassisk musik, men er også typen der går på hundeudstilling!

Jeg er uddannet journalist fra DMJX og antropolog fra Københavns Universitet.