Mens Lotte Lei og hendes studieslæng allerede i løbet af 1980’erne gik op i økologi med liv og sjæl, fik økologien først sit brede folkelige og politiske gennembrud i løbet af 1990’erne.

Den spirende bevidsthed om natur og dyrevelfærd påvirkede også den unge socialdemokratiske politiker Henrik Dam Kristensen, som blev en villig frontfigur for den politiske indsats for at få mere økologisk landbrug.

Han var partiets landbrugspolitiske ordfører fra 1992. Fra 1994 til 2000 var han minister for området. Undervejs skiftede hans stillingsbetegnelse fra landbrugsminister til fødevareminister, men hans fokus skiftede ikke. Gennem sin tid i embedet forhandlede og gennemførte han to store økologi-handlingsplaner.

Planer, som satte deres afgjorte præg på økologien i Danmark: I Danmarks Statistiks oversigt over økologiske arealer fra 1995 til 2014 ses en kæmpe stigning i arealet omkring den periode, hvor de to store handlingsplaner blev iværksat.

Alene fra 1995 til 2001 steg antal hektar økologisk jord fra 16.930 til 130.856.

Siden er stigningen i mængden af økologisk jord fortsat, dog med en noget mere afdæmpet fart. I 2014 var der således 154.894 hektar økologisk jord.

”Der var mange andre, der også kæmpede sammen med mig,” understreger ministeren, ”men jo, økologi var en mærkesag for mig gennem de år, jeg var minister for området, og det var en fantastisk tid for mig.”

Kompensation gjorde omlægning mulig

Arbejdet bestod især i at være bindeled og facilitere forhandlinger. Planerne skulle helst gennemføres med bred opbakning – også fra det eksisterende landbrug.

“Jeg mener, at økologi er den rigtige måde at producere på. Men man skal jo som minister og også som borger i debatten huske på, at for landmændene er det ikke bare deres arbejde, vi blander os i – det er også deres bolig og måske en arv fra forældrene,” siger Henrik Dam Kristensen.

Han var derfor meget opmærksom på at få repræsentanter for alle sider af sagen med ombord i forhandlingerne. De mange samtaler gav et klart billede af, hvordan man politisk kunne hjælpe økologien i gang.

”Først måtte vi sikre, at det overhovedet var økonomisk muligt for landmænd at omlægge til økologi.”

Der går som regel nogle år, fra man omlægger, til man er certificeret økologisk. I den periode får man mindre udbytte fra markerne, men kan endnu ikke tage den merpris for udbyttet, som man kan med Ø-mærket i ryggen.

“Derfor indføre vi bl.a. en kompensation for tabt fortjeneste i de år, der gik, fra omlægningen var startet til landbruget blev certificeret,” husker han.

Ø-mærket var arbejdets juvel

“Den næste udfordring var, hvordan vi kunne sælge produkterne til en merpris. Vi snakkede meget med supermarkedskæderne, og endte med at arbejde meget med troværdigheden. Juvelen i alt arbejdet med økologi var derfor det røde Ø-mærke.”

Danmark havde allerede i 1987 som det første land i verden indført statskontrol med økologi og i 1989 indførte man det røde Ø-mærke. I løbet af Henrik Dam Kristensens ministertid blev Ø-mærket bredt udbredt og accepteret som et pålideligt signal til forbrugerne om, at produktet rent faktisk var økologisk.

Den tidligere minister understreger dog, at det ikke kun var hans fortjeneste:

”Succes har mange fædre – og mødre. Jeg fik ting til at ske, men jeg blev jo også båret frem af en vis tidsånd. Begge handlingsplaner blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget. Der var især et begyndende fokus på dyrevelfærd dengang. Jeg tror, jeg er den eneste landbrugsminister nogensinde, der er blevet kåret som ”Årets Dyreven” af Dyrenes Beskyttelse!”

Landbrugspakken kan gavne økologi

Henrik Dam Kristensen er i dag Folketingsmedlem for Socialdemokratiet og har varetaget diverse ministerposter, senest som beskæftigelsesminister, indtil valget i 2015.

Han har ikke haft noget at gøre med økologi rent politisk siden tiden som minister for området – for han mener, at det er bedst, at tidligere ministre holder sig fra deres gamle områder og lader de nye handle.

”Men jeg glæder mig stadig hver dag, når jeg går op og handler og ser de mange hyldemeter med økologi, og jeg er ikke i tvivl om, at økologi vil se flere fremskridt,” siger Henrik Dam Kristensen.

En lille stikpille kan den gamle landbrugsminister dog godt komme med.

”Hvis man kan sige én god ting om den nye landbrugspakke, så er det, at den måske vil få forskellen på konventionel og økologisk dyrkning til at stå endnu mere tydeligt for forbrugerne. Det kan måske ende med at være en god ting for økologien.”

DEL
Tidligere artikelOtte tendenser, der vil forme fremtidens landbrug
Næste artikelLandet for ikke så længe siden

Signe Sørensen er uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole – men det var ikke nok for denne grådige velfærdshamstrer som, efter et års tid på arbejdsmarkedet hos bl.a. Illustreret Videnskab, valgte at søge ind på Historie på Københavns Universitet. Når hun ikke læser eller arbejder freelance for tidligere arbejdsgivere, kan man finde Signe til hest på Amager, i løb rundt om Søerne eller på sin flade i færd med at læse tilfældige fakta på nettet, se Den Store Bagedyst eller drikke papvin.
Signe elsker dyr (især hunde, heste og får), bøger, internettets finurligheder, motion, mad, drikke, bland-selv-slik, chokolade, kage, is, alt sødt, sol, sne, vand, sand, bjerge og træer.