Selvom den kolde krig aldrig blev varm i Danmark, tog man risikoen for en atomkrig ganske alvorlig i den danske regering og dele af befolkningen. Konflikten mellem øst og vest var spidset til i løbet af 1950’erne og begyndelsen af 1960’erne. Især begivenheder som Warszawapagtens oprettelse (1955), USSR’s opsendelse af Sputnik-raketten (1957), Fidel Castros magtovertagelse i Cuba (1959), Svinebugtaffæren (1961) og Berlinmurens opførelse (1961) betød en voksende bekymring, også i Danmark. Statsministeriet var begyndt at få henvendelser fra bekymrede borgere, som ville vide, hvordan de skulle forholde sig, hvis Danmark blev udsat for et atomangreb. I januar 1962 udsendte Statsministeriet derfor pjecen Hvis Krigen Kommer, som forsøgte at oplyse befolkningen om, hvordan den skulle forholde sig, hvis der kom et angreb på dansk territorium, f.eks. et atomangreb.

Hvis krigen kommer

I pjecen skrev daværende statsminister Viggo Kampmann blandt andet:

”Faren for krig er ikke udryddet. Den har eksisteret gennem hele menneskehedens historie, og den står stadig som en trussel, uanset hvilken indsats vi og andre øver i FN og andre steder for at afværge en ny krigs ulykker. Vi skylder os selv at være forberedt på at skulle beskytte os bedst muligt mod følgerne af en krig. Atomkrigen er i dag en mulighed, men stormagternes ledere er klar over de frygtelige konsekvenser, en atomkrig vil få, og vi må erkende, at kernevåbnene ikke er de eneste våben, vi skal prøve at beskytte os imod (…) Befolkningens og nationens mulighed for at overleve er i høj grad afhængig af, hvad hver enkelt i fredstid har forberedt at ville gøre i en krigssituation.”

Herefter følger forskellige råd om, hvordan man skal forholde sig til bl.a. fjendens propaganda og forsøg på at bearbejde civilbefolkningen ved at svække dens tillid til regering, folketing og forsvar. Alle må være på vagt over for psykologisk krigsførelse, og være med til at bekæmpe dens underminerende virkning. Derudover skal borgerne sørge for at kunne holde sig orienteret, hvor de end opholder sig, gennem aviser og radio. Man skal undgå og standse tilløb til panik, men have tillid til, at myndighedernes overblik over situationen er bedre end den enkeltes vurdering og fortsætte sin daglige virksomhed, så længe det er muligt. Alle mistænkelige forhold, der kan tyde på unational virksomhed skal indberettes til nærmeste danske myndighed.

”Hvis De bruger telefonen, så husk, at fjenden lytter med,” lyder det.

Beskyttelsesrummets indretning

Hvis Danmark skulle blive angrebet, er det vigtigt, at befolkningen kan søge i beskyttelsesrum. Det bedste er, hvis folk har sørget for at lave deres eget. Pjecen beskriver udførligt, hvor og hvordan man bedst indretter et beskyttelsesrum, der kan bruges i tilfælde af angreb, herunder atomangreb.

”Hvis der varsles for radioaktivt nedfald, bør De derfor søge dækning i et beskyttelsesrum i en bygning eller i et beskyttet kælderrum, helst hvor De bor. Her har De den bedste mulighed for at indrette Dem således, at De kan udholde ulemperne ved opholdet, der kan komme til at strække sig over flere døgn. Vær forberedt på at skulle medbringe nødforplejning, drikkevand, varmt tøj og radio, helst transistorradio med FM (…) Allerede i fredstid bør De, hvis det er muligt, have udvalgt Dem og helst indrettet et beskyttet rum i en kælder i eller nærheden af Deres hus, hvor nødvendig udrustning til et længere ophold er parat.”

Det anbefales, at beskyttelsesrummet skal ligge så dybt som muligt, hvis det skal beskytte mod radioaktivitet. Jo dybere, jo mindre stråling får man. Rummet skal ifølge pjecen indrettes med nødforsyning til otte dage, som skal være indkøbt og parat allerede i fredstid. Nødforsyningen skal være holdbar, kunne bruges kold fra emballagen og kunne transporteres. Pjecen giver følgende eksempel:

Nødforplejningen kan for én person eksempelvis sammensættes af:

5 dåser minutkød à ca. 340 g
3 dåser frikadeller i fedt (ikke sovs) à ca. 300 g
2 pakker knækbrød (à 30 stk.) à 200 g
3 pakker kiks (à 30 stk.) à 250 g
8 plader chokolade à 40 g
1 pakke rosiner à 340 g
100 g melis = 40 stk. sukker
1 dåse bordsalt

”Prisen for en sådan ration vil være 30-35 kr. Hertil kommer eventuelle nydelsesmidler. Til spædbørn anskaffes specialkost, f.eks. baby-food, kiks, melis og chokolade. Glem ikke dåseoplukkere.”

Derudover skal man opbevare en nødration af drikkevand, som kan vare i en uge, ca. 20 liter per person. Det er bedst, at den opbevares i plastikbeholdere, men hvis man bruger spande bør de i hvert fald tildækkes, og anvender man flasker og andre glasvarer, må man være opmærksom på risikoen for, at de let kan slås i stykker, lyder det.

”I huse med varmtvandsinstallation bør ejeren undersøge mulighederne for i fredstid at indrette varmtvandsbeholderen, således at den ikke tømmes ved tilbagesugning, når vandtilførslen standses, og således at den kan aftappes direkte til kælderrummet. Vandreserver kan som yderste nødudvej indrettes i badekar, baljer etc., som man beskytter mod forurening ved overdækning f.eks. med plasticstof. Man skal endvidere have sørget for varmt tøj, en forbindskasse med tilhørende medikamenter (bl.a. sovepiller), nødbelysning – helst batterilygter – nødtoilet (lågspand og kemikalier), toiletpapir og mulighed for personlig hygiejne, en radio – helst transistorradio med FM – samt denne pjece. Endelig vil det være nødvendigt at tænke på beskæftigelse og underholdning af børn og voksne.”

Evakuering

Ifølge pjecen er evakuering af alle større byer forberedt og vil i givet fald kunne gennemføres i en truende situation.

”Den kan være frivillig, f.eks. således at myndighederne opfordrer kvinder og børn, gamle og uarbejdsdygtige til at forlade de større byer og begive sig til familie eller bekendte på landet, til sommerhuse eller lignende. Der vil her være tale om private arrangementer, man selv må træffe. Tænk derfor allerede nu selv over, hvor De kan begive Dem hen, hvis opfordringen til frivillig evakuering en dag kommer.

Ved tvungen evakuering skal man inden for de givne frister forlade hjemstedet og begive sig ad de anviste veje til de udpegede indkvarteringsområder. Se nedenfor. (…) Et folk, der tænker og handler på grundlag af oplysning, overvejelser og selvdisciplin, har de største chancer for at overleve.”

Hvad skal der være i beredskabslageret

I fredstid bør indkøbes: kryds af

nødproviant til 8 dage
beholdere til en 8 dages nødration af drikkevand

Til længere tids ophold i beskyttelsesrum bør De endvidere råde over:

varmt tøj, sovepose, tæpper eller lignende
toiletsager
radio – helst transistorradio med FM
forbindskasse
medikamenter (bl.a. sovepiller)
spil, bøger og lignende til beskæftigelse og underholdning
et eksemplar af denne pjece ,,Hvis krigen kommer”

(…)

Hvad der skal være i beskyttelsesrummet

I beskyttelsesrummet bør findes: kryds af

siddepladser og liggepladser til familiens medlemmer
nødtoilet og toiletpapir
vandfad, sæbe og håndklæder
nødbelysning – helst batterilygter

Fra beskyttelsesrummet må der være let adgang til Deres beredskabslager, der eventuelt helt eller delvis forud kan anbringes i beskyttelsesrummet.

(…)

Hvad man skal tage med ved evakuering

De evakuerede skal i hvert fald medbringe: kryds af

varmt tøj, sovepose, tæpper el.lign. (fra beredskabslageret)
toiletsager (fra beredskabslageret)
nødproviant (tørkost) til 3 dage (fra beredskabslageret)
regntøj
personlige papirer
penge
rationeringskort

Undgå panikagtig flugt. Ret Dem efter myndighedernes anvisninger.

Der vil blive sørget for opsamlingssteder, hjælpestationer og indkvartering. Tag ikke mere med, end De selv kan transportere.

Bagagen skal være forsynet med navn og adresse.

Ifølge Danmarkshistorien.dk fik pjecen en kritisk modtagelse i både pressen og i Folketinget. F.eks. blev det kritiseret, at det ”minutkød”, som pjecen anbefalede, var et bestemt mærke fra Irma, og at det derfor var skjult reklame. Man var desuden kritisk over for pjecens løsninger på forebyggelse af person- og bygningsskader under en atomkrig.

Ifølge en Gallup-undersøgelse havde 66% af befolkningen kigget i pjecen.

Læs mere af pjecen på danmarkshistorien.dk

 

DEL
Tidligere artikelGrænser for kærlighed
Næste artikelMillioner af amerikanske “preppers” forbereder sig på dommedag
Jeg interesserer mig for samfund og kultur og skriver gerne om tendenser jeg ser og ting, der undrer mig. Betydningen af køn og kampen for ligestilling er vigtige emner, som det ikke nytter at tale udenom. Jeg søger inspiration i god litteratur og har gerne næsen eller øret i 3-4 bøger af gangen. Jeg er en flittig forbruger af film, opera og klassisk musik, men er også typen der går på hundeudstilling! Jeg er uddannet journalist fra DMJX og antropolog fra Københavns Universitet.