Ifølge Danmarks Statistik arbejdede 39 % af alle danskere over 16 år frivilligt en eller flere gange i løbet af år 2015.

Og det er nok meget passende, mener Bjarne Ibsen, professor ved SDU og leder af universitets Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund. Han fortæller, at andelen af danskere, der i løbet af et givet år deltager i frivilligt arbejde, har ligget stort set konstant på omkring en tredjedel siden den første undersøgelse i 2004. Og det er kun, hvis man kigger på et enkelt år. Jo længere en tidsperiode, man ser på, jo flere har arbejdet frivilligt i perioden.

”Ser man på et livslangt forløb, vil jeg påstå, at næsten alle danskere på et tidspunkt i løbet af deres liv er involveret i frivilligt arbejde. Det er noget, der opstår naturligt i forskellige situationer. De unge bliver ofte involveret gennem deres fritidsinteresser eller i humanitære projekter, når de så bliver ældre og får børn, så kommer det frivillige arbejde ofte til at ske i relation til børnenes skole og fritidsinteresser, hvis man bliver berørt af en sygdom melder man sig måske ind i den pågældende patientforening osv.,” forklarer Bjarne Ibsen.

Billedet for tiden er, at der kommer langt flere små foreninger til med et meget veldefineret og smalt interesseområde, siger Bjarne Ibsen. Det er altså ikke helt forkert, når man siger, at hvis to danskere har en fælles interesse, så starter de en forening.

”Vi er ikke verdensmestre inden for frivilligt arbejde, men vi er i verdenseliten. Norge og Sverige er klart foran, omkring halvdelen af befolkningen der udfører frivilligt arbejde. Holland og Danmark ligger lidt efter, på cirka samme niveau.”

Han mener, at den høje frivillighed i Danmark, Holland, og ikke mindst Norge og Sverige til dels skyldes, at borgerne i disse lande i gennemsnit er veluddannede og ressourcestærke, og dermed har de lettere ved at overskue et projekt som at arbejde for eller starte en forening. Men ikke alt frivilligt arbejde ikke drejer sig om at hjælpe de svage i samfundet. Mange foreninger starter vi for at fremme en sag, vi selv er glade for.

”Et konservativt skøn er, at 3 % af befolkningen, dvs. ca. 150.000 mennesker, i løbet af et år er involveret i frivilligt socialt arbejde, så det er en mindre del af den samlede, frivillige indsats. Langt den største del ligger inden for idræt, fritid, kultur, ejerforeninger osv. – det er det, man kalder demokratisk selvorganiseret aktivitet. Og så er der også en del, der foregår i det offentlige, for samfundet har også en række institutioner, der er ramme om frivilligt arbejde: Brugerbestyrelser, skolebestyrelser, ældreråd, børnehaver.”

Motivationen er dog ofte den samme uanset om man arbejder frivilligt for at hjælpe de fattige, eller for at forbedre fodboldklubben for poderne. Bjarne Ibsen mener, at man motiveres, når man føler stærkt for en sag.

”Man skal også forstå frivillighed som noget, der står stærkt på områder, hvor der er kamp om noget. Klassisk frivilligt arbejde historisk var jo organiseret gennem forskellige sociale, religiøse, politiske bevægelser, der fremmede deres sag i kamp med andre bevægelser. Når jeg bruger udtrykket ”interessevaretagelse” er der altid nogle, der studser, men frivilligt arbejde handler om interesser, og de interesser kan godt være i modsætning til andres.”

Fakta om frivillighed i Danmark:
  • Frivilligrapporten 2014 konkluderede, at der blev brugt 365 mio. timer på frivillig basis i 2014. Det svarer til 190.000 ulønnede fuldtidsstillinger.
  • Jo højere uddannelsesniveau, jo mere frivillighed – især er højtuddannede overrepræsenteret i frivilligt arbejde inden for politik, bolig, uddannelse, interesseorganisationer og lokalsamfundet.
  • Frivillig aktivitet ligger nogenlunde stabilt på 30-40 pct. på tværs af alle aldersgrupper. En lidt større andel af de 40-49-årige arbejder frivilligt end de 16-29-årige.
  • Personer i parforhold med børn er den type af familie, der oftest arbejder frivilligt, hvis man sammenligner med f.eks. enlige og par uden børn. 45 pct. af parrene med børn arbejdede frivilligt i 2015.
  • Nordjylland er den region med flest frivillige. Ifølge Frivilligrapporten 2014 deltager hver anden nordjyde i frivilligt arbejde.
  • Mænd har traditionelt været stærkest repræsenteret inden for frivilligt arbejde. Deres overrepræsentation gennem tiden skyldes i høj grad et større engagement i idræts- og fritidsforeninger, mens kvinder til gengæld har været overrepræsenteret på det sociale område. De seneste opgørelser tyder dog på, at forskellen er ved at blive udlignet – i Frivilligrapporten 2014 var der ingen signifikant forskel på kønnenes engagement i frivilligt arbejde.

Kilder:

http://frivillighed.dk/sites/frivillighed.dk/files/media/documents/frivilligrapporter/den_frivillige_indsats_frivilligrapport_2014_web.pdf

http://www.dst.dk/da/Statistik/nyt/NytHtml?cid=27124

Begge undersøgelser baserer sig på spørgeskema-undersøgelser og tallene er dermed behæftet med en vis usikkerhed. Bjarne Ibsen bekræfter dog, at de overordnet giver et retvisende billede.