1: Konkurrencen fra udlandet vokser

Den måske største udfordring for landbruget i skrivende stund er de faldende fødevarepriser på verdensmarkedet. Danmark er et yderst produktivt landbrugsland – i øjeblikket producerer vi landbrugsvarer til mange flere munde, end der findes inden for de danske grænser. Det betyder, at dansk landbrug eksporterer for mange milliarder kroner hvert år. Alligevel tjener landbruget som helhed færre og færre penge.

Priserne på verdensmarkedet falder, i takt med at konkurrencen øges. Som svar på konkurrencen er Danmark gået foran og har øget produktiviteten i landbruget. Men andre lande følger efter, når de ser, hvad der virker, og når lande med lavere lønninger når op på nogenlunde samme produktivitet, slår de Danmark på prisen.

Der er ingen udsigt til, at konkurrencen bliver mindre på verdensmarkedet: Eksperterne nævner som eksempler kæmpe uforløste potentialer i bl.a. Sydafrika og Rusland, hvor der er masser af udyrket eller ineffektivt dyrket jord.

2: Gældskrisen løses ved salg til rige forbrugere

For at holde indtjeningen oppe trods faldende priser har danske landmænd løbende øget produktiviteten – det har krævet store investeringer i mere jord og mere teknologi i jagten på stordriftsfordele. Investeringerne har krævet store lån, men den øgede produktivitet har alligevel ikke stået mål med de faldende priser. Landbruget som helhed sidder nu i en gældskrise, hvor det skylder mere væk, end det kan betale.

Det er muligt, at långivere som f.eks. banker i fremtiden kommer til at eftergive flere store landbrug deres gæld, fordi bankerne har så mange penge ude at svømme hos de store landbrug, at landbrugenes konkurs risikerer at trække bankerne med i faldet.

Det er bl.a. konklusionen i en Information-artikel fra sommeren 2015.

Eftergivelser kan måske til dels løsne op for gældsknuden for de store landbrug, men det er mere tvivlsomt om mindre landbrug vil få held til at opnå eftergivelser. De små landbrug udgør nemlig ikke den samme fare for banken, hvis de går konkurs.

En mere langsigtet løsning er at øge indtjeningen i fremtiden, så gælden ikke er så stor i forhold til pengebeholdningen. De fleste eksperter er enige om, at vejen til højere indtjening for danske landmænd ikke går gennem øget produktion. Den går i stedet gennem øget kvalitet og højere priser samt øget fokus på hjemmemarkedet, hvor der findes velhavende forbrugere.

”Vi producerer i dag landbrugsvarer til omkring 15 mio. mennesker. Groft sagt er vi 5 mio. mennesker i Danmark og dermed skal vi ud og finde 10 mio. munde i verden, vi kan mætte. Og det skal være 10 mio., der er villige til at betale for de høje, danske lønninger, og dermed skal vi kunne tilbyde noget kvalitet, der overgår standardvarerne,” siger Birthe Linddal, fremtidsforsker og cand. scient. soc fra RUC, og fortsætter:

”Man kan godt undre sig over, at vi – et af verdens rigeste lande – i dag sender så mange bulkvarer* på verdensmarkedet. Det giver ikke mening for Danmark at konkurrere på pris. Og det vil give endnu mindre mening i fremtiden, efterhånden som mange andre lande efterligner vores effektive, konventionelle landbrug og bliver lige så produktive – men har lavere lønninger. I fremtiden bliver vi nødt til at satse mere på kvalitet.”

*Løse varer, f.eks., korn, ofte i store mængder. Bulkvarer fra én producent blandes gerne med varer fra andre producenter, så produkters ophav bliver svære at opspore.

3: ”Vi har nok mad – nu vil vi have noget ekstra”

Nøglen til at opnå en højere indtjening ligger hos forbrugerne. Og her er der især én klar megatrend, som vil sætte sit præg på fremtiden.

”Vi har nok mad, så nu vil vi have noget ekstra. Vi går op i, hvad for noget mad vi køber,” siger Gustaf Bock, landmand og chefkonsulent med fokus på bl.a. forretningsudvikling i brancheorganisationen Landbrug og Fødevarers videncenter SEGES.

”Bæredygtighed på forskellige områder vil i fremtiden være adgangsbillet til de attraktive markeder. Trenden går én vej, og den vil bære alle med sig. Når nu Coop f.eks. udfaser buræg fra alle deres butikker, så vil der opstå nye ægproducenter, som udfylder hullet efter de store spillere – hvis altså ikke de store spillere reagerer på trenden mod buræg i tide,” fortsætter Gustaf Bock.

1
2
3
DEL
Tidligere artikel“Der var så dejligt ude på landet…”
Næste artikelLandbrugsministeren, som blev “Årets Dyreven”

Signe Sørensen er uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole – men det var ikke nok for denne grådige velfærdshamstrer som, efter et års tid på arbejdsmarkedet hos bl.a. Illustreret Videnskab, valgte at søge ind på Historie på Københavns Universitet. Når hun ikke læser eller arbejder freelance for tidligere arbejdsgivere, kan man finde Signe til hest på Amager, i løb rundt om Søerne eller på sin flade i færd med at læse tilfældige fakta på nettet, se Den Store Bagedyst eller drikke papvin.
Signe elsker dyr (især hunde, heste og får), bøger, internettets finurligheder, motion, mad, drikke, bland-selv-slik, chokolade, kage, is, alt sødt, sol, sne, vand, sand, bjerge og træer.