Featuring har spurgt ph.d. og analyse- og forskningschef for Idrættens Analyseinstitut Rasmus K. Storm samt ph.d. Kenneth Cortsen fra UCN og Aarhus Universitet hvad, der er med til at gøre nogle sportsgrene til publikumsmagnetiske pengemaskiner, mens andre må leve livet i kulissen af befolkningens bevidsthed.

1: Hvor TV-venlig er den?

Det bedste, der kan ske for en sport, er at den får TV-tid. Og det er bare ikke alle sportsgrene, der er lige TV-venlige.

  • For det første er det altid sjovest at se folk i direkte konkurrence med hinanden. Det er mere dramatisk at se fem cykelryttere sprinte mod målstregen i direkte kamp mod hinanden, end det er at se fem cykelryttere kæmpe mod uret i en “time trial”, hvor rytterne cykler en ad gangen og får taget tid. Det er sjovere at se en tenniskamp, hvor spillerne presser hinanden og vi bevidner deres styrker sat over for hinanden, end at se ridning, hvor rytterne er på banen en ad gangen, og man først bagefter, når alle har redet, kan sige noget om, hvem der har vundet. Til en hvis grad er det selvfølgelig et spørgsmål om smag og behag – der er mange seere, der synes, det er sjovt at se ridning. Men vil man have fat i de helt store masser, er det menneskelige drama og den direkte konkurrence en sikker vej at tage.
  • For det andet skal man kunne se udøverne nogenlunde tydeligt, så man kan se den/dem, man holder med. Allerbedst er det, hvis man kan få close-ups af udøverne i aktion. I svømning har man den direkte konkurrence, men det visuelle er en udfordring. Det er bare ikke det samme at heppe, hvis man ikke rigtig kan se den, man hepper på – eller måske ligefrem er i tvivl om, hvem af svømmerne er den danske deltager.
2: Hvor mange dyrker sporten?

At fodbold er blevet en så stor pengemaskine, som den er, skyldes til dels, at det er en af verdens mest dyrkede sportsgrene. Fodbold er verdens mest populære sport med 240 millioner fodboldspillere i over 200 lande, og den popularitet gjorde, at fodbold var en af de første sportsgrene, der blev live-transmitteret på radio og senere TV, og da livetransmissionerne har øget populariteten, er snebolden blot blevet ved med at rulle siden.

Det er også tilfældet med håndbold, som mange i Danmark spiller, samt cykling, som også er en sport, de fleste danskere kan relatere til.

3: Hvor tilgængelig er den?

Et andet punkt, man kan se på, er sportens tilgængelighed: Er det let at komme til at spille den? Dette er medvirkende til at bestemme, hvor mange udøvere der er, og antallet af udøvere kan som beskrevet påvirke sportens popularitet og kommercielle succes.

Ridning har været en sport i århundreder, men da man skal bruge en hest og en masse andre specifikke forhold for at træne, er sporten ikke noget, alle kan identificere sig med. Ishockey kræver adgang til en skøjtehal, og det er grunden til, at kun 4000 i Danmark spiller det, på trods af at det faktisk er en sportsgren med muligheder for at blive professionel.

“Hvis du bor i Randers, en af Danmarks største byer, så er du alligevel ikke i nærheden af en skøjtehal. Og at en rytter som Anna Kasprzak kommer til OL i dressur, og at jeg ikke gør det, er jo udover talent også et produkt af, at hun kommer fra Ecco-familien, hvor man har råd til at købe en milliondyr hest,” siger Kenneth Cortsen.

Selv hvis man ikke selv dyrker en sport, er det lettere at identificere sig med udøverne, hvis det er en sport, man i teorien kunne dyrke, forklarer han.

4: Er vi som land gode til den pågældende sport?

Sidst men ikke mindst betyder tradition også meget for forskellige sportsgrenes popularitet. Mange dyrker nationalfølelsen gennem sport, især i disse OL-dage. Det betyder derfor også en del, om en sport er indbygget i et lands kultur og historie. Indien elsker cricket, og cricketspillere kan snildt leve af sporten i Indien, men det er knap så populært i Danmark. I USA er baseball- og basketballspillere stenrige og i Canada er ishockey en god vej til formue og berømmelse.

Selve det, at man som land er bedre til én sport end en anden, betyder også meget for sportens popularitet. Norge dominerer langrendssporten og knuselsker derfor alt, der har med de lange ski at gøre. Amerikansk kvindegymnastik bliver mere og mere populært, jo mere, de vinder. Og selvom de fleste kan blive enige om, at sejlsport grundlæggende er en middelmådig tilskuersport, ser en del alligevel på, når danskerne konkurrerer i deres både til OL – for der kunne jo falde en medalje af.

Dog kan interessen i tiden omkring OL ikke redde de sportsgrene, som folk ikke interesserer sig for resten af tiden. Interessen for f.eks. sejlsport i TV dør ud igen efter OL – så det er usandsynligt, at de dygtige sejlere nogensinde bliver “rigtigt” professionelle.

DEL
Tidligere artikelOL gennem historien: I tal og fakta
Næste artikelSport som spiller på den storpolitiske scene

Signe Sørensen er uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole – men det var ikke nok for denne grådige velfærdshamstrer som, efter et års tid på arbejdsmarkedet hos bl.a. Illustreret Videnskab, valgte at søge ind på Historie på Københavns Universitet. Når hun ikke læser eller arbejder freelance for tidligere arbejdsgivere, kan man finde Signe til hest på Amager, i løb rundt om Søerne eller på sin flade i færd med at læse tilfældige fakta på nettet, se Den Store Bagedyst eller drikke papvin.
Signe elsker dyr (især hunde, heste og får), bøger, internettets finurligheder, motion, mad, drikke, bland-selv-slik, chokolade, kage, is, alt sødt, sol, sne, vand, sand, bjerge og træer.