I 2015 blev det amerikanske befolkningstal vurderet til at være 321.418.820. En så stor befolkning rummer naturligvis enorme forskelle og gør det svært at sige noget entydigt om “amerikanerne”. Men det forhindrer ikke danskere og andre folkeslag i at have visse fordomme om befolkningen i Guds eget land. Her er otte opfattelser af USA og amerikanerne samt Featurings bud på, om de holder.

USA er én stor smeltedigel:

USA er en kulturel smeltedigel, har vi lært. Men undersøgelser viser, at de forskellige befolkningsgrupper lever forholdsvis adskilte og forskellige liv. Siden 1991 er der sket en stigning i segregationen af sorte- og latino elever i amerikanske skoler. Siden 1988 er antallet af intenst segregerede ikke-hvide skoler (skoler med kun 0-10% hvide elever) mere end tredobbelt med en stigning fra 5,7 % til 18,6% af samtlige offentlige skoler. Det skyldes blandt andet, at en stadigt mere konservativ højesteret har givet tilladelse til at stoppe forskellige de-segregationsplaner, lyder en af forklaringerne fra “The Civil Rights Project”, UCLA.

USA er altid i krig:

USA må siges at være en meget militærglad nation. F.eks. var der i perioden 2010 – 2014 20.700.711 nulevende amerikanske krigsveteraner. Det vil sige mænd og kvinder, som har gjort aktiv tjeneste (også for en kort tid) i det amerikanske militær, men som ikke gjorde aktiv tjeneste på undersøgelsestidspunktet.

Amerikanerne er lige lidt dummere end os andre:

Videoer med folk på gaden, der ikke kan finde ud af, hvor Nordkorea ligger, samt utallige jokes om amerikanernes dumhed giver det indtryk gør, at amerikanerne er lidt tungnemme. Derfor sluger vi også nyheder som f.eks., at 30 procent af de republikanske vælgere mener, at byen fra filmen om Aladdin skal bombes – uagtet, at mange danskere måske også ville dratte i fælden, hvis de i en seriøst lydende rundspørge blev spurgt om byen Agrabah. Selv formanden for Nobelkomitéen i 2008 mente, at amerikanerne led af visse begrænsninger. 

Imidlertid ligger mange af verdens bedste universiteter i USA, og amerikanerne er ikke specielt uuddannede. 86,3% af befolkningen over 25 år (2010-2014) har en high school eksamen (svarende til studentereksamen) eller derover. Til sammenligning er kun 36 procent af alle 20-årige i Danmark (2014) enten i gang med eller har fuldført en stx- uddannelse. (93 % af ungdomsårgang 2012 forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse, herunder stx, hf, IB, hhx og htx) 29,3 % af befolkningen i USA over 25 år (2010-2014) har en bachelorgrad eller derover. I Danmark er tallet 7,7 procent pr. 1. januar 2012 (22,6 medregnet mellemlange videregående uddannelser). Så måske har vi ikke så meget at lade amerikanerne høre? 

Utroligt mange opfindelser kommer fra USA: Røgalarmer, lynlåse, flyvemaskiner, fjernbetjeninger, pariserhjulet… Og lad os ikke gå i detaljer med Silicon Valleys innovation til glæde for hele verden men bare konkludere, at du lige nu sidder og læser en hjemmeside hostet af et amerikansk firma på amerikanske servers, og at du sandsynligvis gør det på en dims opfundet af amerikanere med et styresystem opfundet af amerikanere.

Amerikanerne er fede, men vilde med sport:

Der er ganske rigtigt en høj andel af overvægtige i den amerikanske befolkning: 36,5% af alle voksne har et BMI på 30 eller derover, hvilket gør dem til det, vi i Danmark kalder “svært overvægtige”. I Danmark har 13 % af den voksne befolkning et BMI på over 30. Men selvom der er mange overvægtige amerikanere, er sport en stor del af amerikansk kultur og økonomi. I 2010 omsatte sportssektoren i USA for knap 50 milliarder dollars. På verdensplan omsatte sektoren for 121,4 millarder dollars. Dermed stod USA alene for 41 % af den globale sportsøkonomi. Til sammenligning stod Europa, Mellemøsten og Afrika tilsammen for 35,3 % af den globale sportsøkonomi. Og selvom mange amerikanere foretrækker at se sport, mens de selv slapper af, er der også millioner, som selv dyrker sport på højt niveau. Der er sportsfaciliteter i selv ganske små byer, og børn opfordres til at deltage i sport i skolen. Hvis børnene bliver gode nok, kan de få en gratis college-uddannelse mod at dyrke deres sport. De mange muligheder og incitamenter for at dyrke sport ses på medaljestatistikken til OL, hvor USA fører fantastisk stort på antal medaljer.

… Og de er også meget selvfede:

Går amerikanere rundt og kalder USA for “the greatest country in the world”? Nogle gør nok. I hvert fald er der en stærk nationalfølelse, som bl.a. kommer til udtryk i vanen med at rejse sig op og vende sig mod det nærmeste, amerikanske flag under nationalsangen, The Star-Spangled Banner. Til sportsbegivenheder er afspilningen af nationalsangen en stor del af oplevelsen, og det opfattes som et markant oprør, hvis en spiller eller en anden offentlig person ikke følger kutymen. I efteråret blev en fodboldspiller svinet til af publikum for ikke at rejse sig under nationalsangen, fordi han ville gøre opmærksom på problemerne med politivold mod sorte amerikanere. Protesten blev dækket i alle større medier og blev diskuteret i hele landet. I skolen er det normalt, at nationalsangen spilles over højtalerne eller live hver fredag morgen og/eller i forbindelse med sportsbegivenheder m.v. Ofte hænger der et lille flag inden for døren i hvert klasselokale, som eleverne kan vende sig mod. Efter afspilningen sværger man på mange skoler endvidere troskab til flaget og USA i form af “The Pledge of Allegiance”, som siges højt med hånden på hjertet. 

I de fleste stater er offentlige skoler ved lov påkrævet at sætte tid af til, at eleverne kan sige troskabseden, men Højesteretten har slået fast, at ingen elever kan tvinges til at sige den eller til at rejse sig, når de andre elever siger den – alle elever har ret til at blive siddende og forblive stille. Dog kræver nogle stater skriftlig besked fra forældrene, hvis barnet vil undlade at deltage i troskabseden. Hvad skolerne bør gøre og hvad der bør forventes af eleverne, er en løbende diskussion i USA. I en af de seneste sager afgjorde retten, at formuleringen “under God” er patriotisk, ikke religiøs, og at det derfor ikke går imod amerikanernes ret til fri religion, at det er en del af troskabseden.

Alle amerikanere er skydegale:  

Det er i hvert fald sandt, at der er mange skydevåben i private hænder i USA. Wikipedia placerer USA på en klar førsteplads hvad angår antallet af privatejede skydevåben pr. indbygger, og andre estimater er enige, selvom der kan være usikkerhed, fordi der ikke findes sikre tal fra alle lande. Alligevel mener analytikere, at der i USA befinder sig flere hundrede millioner skydevåben i private hænder. En rapport fra 2012 anslog, at hele 310 millioner skydevåben i USA er tilgængelige for private. Hvis det holder, er der et våben pr. voksne amerikaner og lidt til. Man bør dog huske på, at ikke alle amerikanere deler entusiasmen for krudt og kugler. De mange våben ejes af cirka en tredjedel af befolkningen – afhængigt af, hvem man spørger. Et Harvard-studie satte andelen af amerikanere med skydevåben til 22 % eller 55 millioner. De fleste af disse 55 millioner ejer et mindre antal skydevåben, men 7,7 millioner af dem anslås at eje mellem otte og 140 (!) skydevåben. Andre undersøgelser har sat andelen af amerikanere, der ejer skydevåben, højere. Bl.a. mener Pew Research Center, at det drejer sig om 31 % af befolkningen eller 75 millioner amerikanere, mens Gallup i 2015 estimerede andelen af våbenejende amerikanere til at være 28 %. Uanset hvem, der har ret, er det ikke alle amerikanere, der er lige glade for at have skydevåben i huset – selvom det helt sikkert er mere normalt at sove med en pistol under puden end det er i Danmark.

God bless America:

Opfattelsen af amerikanerne er, at de er forholdsvis religiøse, og det er rigtigt. Ifølge PEW Research Center er 70 % af amerikanerne kristne i en eller anden form – herunder katolikker, mormoner, Jehovas Vidner, evangelister mm. 5,9 % af amerikanerne tilhører ikke-kristne religioner som Islam, Buddhisme og Jødendommen, mens 22,8 % ikke tilhører en organiseret religion. En stor del af disse 22,8 % tror dog alligevel på Gud, de tilhører bare ikke en bestemt kirke. Kun 7,1 % af amerikanerne er ateister eller agnostikere.

Med en så religiøs befolkning er det ikke en stor overraskelse, at kun 33 % tror på evolutionsteorien. 25 % har dog fundet et kompromis mellem religion og videnskab ved at mene, at mennesker opstod gennem evolution, men på Guds foranledning, mens 34 % vælger at sætte deres lid til Biblens forklaring og dermed mener, at mennesker altid har eksisteret i den form, vi findes i nu. USA er endvidere et af de mest religiøse, rige lande. Generelt ser man en lav indkomst pr. Indbygger i lande med høje grader af religiøsitet, men ikke i USA. Ifølge Gallup betegner 65 % af amerikanerne religion som værende vigtig i deres dagligdag. Kun lande som Italien, Grækenland, Singapore samt oliestaterne omkring den persiske Golf overgår USA mht. forekomsten af både rigdom og religiøse mennesker.