”Politikerne er jo ikke bare viljeløse objekter for den her interesse. De er også selv aktører. De er også på Facebook og Twitter, vi ser dem i underholdningsprogrammer og i store feature-interviews i livsstilsmagasiner osv. De inviterer os selv med indenfor. Så det er ikke kun befolkningen, der trænger ind på dem og kræver en bestemt moral og adfærd, det er i lige så høj grad dem, der orkestrerer deres eget billede ved at optræde som privatpersoner,” siger han.

Han er dog overbevist om, at der stadig rundt omkring på redaktionerne ligger historier, som ikke bliver bragt.

”Det kan godt være, at grænsen har rykket sig meget, og at vi skriver mange flere ting, end vi ville have gjort for 50 år siden, men der er stadig en grænse et eller andet sted. Den grænse er altid til forhandling, men den bliver gradvist rykket nedad. Der bliver mindre og mindre, som politikerne kan få lov at holde for sig selv. Det er et vilkår,” siger han.

Men han synes på ingen måde, vi skal have ondt af politikerne.

”Politikerne profiterer i den grad også på det her. De er også med til at orkestrere deres eget selvbillede og går selv aktivt ind i det. Det er et vilkår, og hvis politikerne brokker sig meget over det, må man bede dem tage en tudekiks, for de lever også af det. Der er nogle nye præmisser, som man kan snuble over, men som man også kan gøre sig ret populær på,” siger han.