Jakob Stegelmann boede som dreng på Krebs’ Skole på Østerbro i København, hvor hans far, Jørgen Stegelmann, var rektor. Faren var desuden en kendt filmkritiker, som skrev for blandt andet Berlingske Tidende, og var redaktør på forskellige filmmagasiner. Som barn var Jakob Stegelmann vild med Anders And & Co. og andre tegnefilm. Senere fik han interesse for eventyr- og fantasygenren, bl.a. de forskellige fantasy-superhelte. Film blev også hans store passion, og mens han gik i gymnasiet, startede han et filmtidsskrift og åbnede sin egen specialbutik. Efter studentereksamen læste han filmvidenskab på universitetet. Fantasy-genren var dog på det tidspunkt meget umoderne.

”Da jeg begyndte at interessere mig for fantasy-genren tilbage i 1970erne, da jeg gik i gymnasiet, var der kun én anden i klassen, som vidste, hvem Tolkien var. Vi tilhørte en forholdsvis lille del af befolkningen. Tolkien var noget, en hel bestemt gruppe mennesker havde læst og refererede til, og det var bestemt ikke noget, man læste i den brede befolkning,” husker Stegelmann.

Det samme gjaldt inden for filmens verden.

”Jeg begyndte på universitet for at læse filmvidenskab i 1976, og der var nogle få, som måske godt ville tale lidt science fiction, men kun hvis det var de film, der handlede om kapitalens overgreb på arbejderne. Det virkede ikke som om, at det var relevant eller nødvendigt med eventyr på det tidspunkt. Det var en form for virkelighedsflugt, som blev anset for at være en lille smule umoden og dum,” husker han.

Men med Star Wars-filmene i 1977 var det begyndt at vende, og i løbet af 1980’erne blev fantasy-genren stor og populær og gjorde sig fri af 1960’erne og -70’ernes fokus på det politiske og realiteterne. Stegelmann fandt derfor på at lave et magasin, der udelukkende behandlede fantasy-genren.

”Jeg kan huske, at jeg i slutningen af 1980’erne gik med en klar fornemmelse af, at fantasy-genren var blevet meget stor, og at der var en masse gode billeder og underholdende historier i den. Siden Star Wars var der kommet mere og mere respekt for genren, og den var blevet vigtig for mig selv og for en masse andre mennesker. Eventyret havde fået lov til at leve igen,” siger Jakob Stegelmann.

B & U havde samtidig en plan om at lave et magasin, som handlede om medier generelt, og de to ideer passede så nogenlunde sammen. I 1989 blev ”Troldspejlet” sendt første gang. Det skulle vise sig at blive en vedvarende succes, som gjorde et uudsletteligt indtryk på generationer af børn og unge. Stegelmann havde fra start nogle klare ideer om, hvordan konceptet skulle udfoldes.

”En af de vigtigste elementer var, at vi tog eventyret for gode varer. Vi spurgte aldrig: ’Hvorfor er Star Wars så interessant?’ for vi gik ud fra, at det havde man accepteret, at det var det. Programmet handlede om den umiddelbare oplevelse af eventyret og om at formidle den oplevelse,” siger han.

Programmet blev meget populært, og generationer af børn og unge fra 1989 og frem kender ”Troldspejlet” og bliver bragt tilbage til barndommen, så snart de hører titelmelodien, hvad enten de var faste seere til programmet eller ej. Stegelmann mener, at programmets succes blandt andet skyldes, at der ikke var nogen journalistisk vinkel på tingene.

”Min holdning var, at man som 10-årig ikke har lyst til at svare på, hvorfor det er spændende, at en superhelt kan banke en superskurk. Man bliver forlegen og siger: ’jeg ved ikke hvorfor, jeg kan bare godt lide det’. Vi har altid taget historierne og eventyrene for rent pålydende og aldrig haft en analytisk vinkel i programmet. Ikke, at man ikke skal have det, men det er ikke måden at engagere folk på, for på den måde distancerer man dem fra det, i hvert fald børnene,” siger han.