I det 19. og 20. århundrede emigrerede op mod 60 millioner europæere. De tog primært til Canada, Sydamerika, Australien – og USA: Landet, der flød med mælk og honning, og som tog imod over 32 millioner emigranter.

Udvandringen foregik på et tidspunkt, hvor Europa var fyldt til bristepunktet efter daværende standarder. Forbedret hygiejne og lægevidenskab havde tæmmet de mest almindelige børnesygdomme – pludselig var det overvejende sandsynligt, at alle ens børn overlevede. Det tog flere generationer, før den almindelige borger havde vænnet sig til, at man ikke længere behøvede at sætte otte-tolv børn i verden for at være sikret en arving.

Efterslæbet i omstillingen gjorde, at der i en periode blev født for mange børn i forhold til beskæftigelsesmulighederne. De kunne jo ikke alle sammen arve gården, og lønarbejde var der ikke meget af dengang – det kom først senere, med den industrielle revolution.

Omkring år 1800 var der 800.000 danskere i Danmark. I år 1900, altså inden for 100 år, var befolkningen vokset til 2,1 mio. Overskuddet af mennesker førte til et socialt pres.


Familien Hannibalsens rejse: Husmanden fra Lolland

Lars Hannibalsen er i sin bedste alder og fuld af virkelyst. Men han har ikke noget at gøre med energien. Livet er lagt ud foran ham: Han kan overleve, men ikke forbedre sin stand og fremtiden for sine børn. Han er fastlåst. Han bor med sin far, sin kone og fire børn på et lille husmandssted tæt ved Nysted på Lolland. Husmandsstedet har ikke jord nok til, at man kan leve af det. Lars tager arbejde på de store gårde, når han kan få det, og familien sulter ikke. Men uden jord har han hverken indflydelse eller mulighed for at komme fremad.


Amerikabreve, regeringens støtte og rederiernes reklamer

Men så begyndte der at komme breve fra den anden side af Atlanten. ”Amerika-brevene” blev de kaldt. Emigranter fra Norge og senere også Danmark sendte breve til hjemlandet med beskrivelser af den uendelige og billige jord og de fantastiske muligheder, der var at få i De Forenede Stater. Brevene blev bragt i aviserne og diskuteret bredt i hele samfundet.

Den første store udvandring fra Danmark, husmandsudvandringen, fik sit gennembrud i slutningen af 1840’erne og fortsatte derefter i flere årtier.

Regeringen havde stor fidus til udvandringen. Man kunne godt se, at overbefolkningen var ved at løbe løbsk. Udvandringen fungerede som en ventil for samfundet, den tog trykket.

”Det danske politiske system var i starten ret så tilfreds med det her fænomen. Man gik så langt, at man understøttede udvandringen ved at registrere alle de mennesker, der udvandrede, og de transportfirmaer, der transporterede dem, for at beskytte danskere imod at blive snydt af færgefirmaerne,” siger Torben Grøngaard Jeppesen.

Torben Grøngaard Jeppesen er museumschef for Odense Bys Museer og historiker.

I hans bog  ”Dannebrog på den amerikanske prærie” bliver vi præsenteret for familien Hannibalsen fra Lolland, der søgte til USA.


Familien Hannibalsens rejse: En lang tur begynder
I april 1856 sælger Lars Hannibalsen huset. Efter at have sagt farvel til alle venner og bekendte går turen for familien Hannibalsen mod De Forenede Stater og muligheden for at blive jordejer. Først tager de fra Lolland til København, hvor et skib sejler dem til den tyske by Kiel. Herfra går rejsen videre med tog til den store, travle havneby Hamborg.


 

Også regeringen i USA gjorde sit for at tiltrække indvandrere: Man udlovede jord yderst billigt til immigranter, der tog vestpå og hjalp med at tæmme de enorme vidder vest for Mississippi. USA havde netop i 1803 erhvervet en enorm mængde land i det såkaldte ”Louisiana Purchase”. Dette land skulle opdyrkes, men der var ikke nok amerikanere. Omkring år 1800 var der kun ca. 5 mio. amerikanere.

Derfor gjorde den amerikanske regering hvad den kunne for at tiltrække immigranter, og planen lykkedes. I 1900 var befolkningen eksploderet til 75 millioner og Vesten var indtaget.

Og så var der ikke mindst et kæmpe træk i europæerne fra privat side: Tusinder af firmaer levede udelukkende af emigrationen, og de investerede heftigt i reklamer, der udbredte forestillingen om USA som det rene Eldorado. Rederier blev oprettet kun med henblik på at fragte folk over Atlanten. Udvandringen blev big business.

 

1
2
3
DEL
Tidligere artikelLiv Thomsen: Historien skal formidles som enhver anden god historie
Næste artikelTidslinje: Historiens vigtigste terrorangreb

Signe Sørensen er uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole – men det var ikke nok for denne grådige velfærdshamstrer, som, efter et års tid på arbejdsmarkedet hos bl.a. Illustreret Videnskab, valgte at søge ind på Historie på Københavns Universitet.

Når hun ikke læser eller arbejder freelance for tidligere arbejdsgivere, kan man finde Signe til hest på Amager, i løb rundt om Søerne eller på sin flade i færd med at læse tilfældige fakta på nettet, se Den Store Bagedyst eller drikke papvin.

Signe elsker dyr (især hunde, heste og får), bøger, internettets finurligheder, bland-selv-slik, is, sol, sne, vand, sand, bjerge og træer.