Danskernes forhold til sport kan karakteriseres som afslappet og godt. Mens sport i mange andre lande har en stor politisk betydning både nationalt og storpolitisk, er det danske forhold til sport meget lidt politisk.

“Et land som Rusland bruger tydeligvis OL politisk. Idrætspræstationer og afholdelse af store idrætsbegivenheder bruges som signaler om, at Rusland er en stærk og mægtig nation. Det gør vi ikke i Danmark. Det er klart, at sport er et politisk emne i forhold til, hvor mange ressourcer der skal afsættes osv. Men det fylder ikke den politiske scene på samme måde som i f.eks. Rusland,” siger lektor ved Syddansk Universitet, Thomas Skovgaard.

Danskerne har gennem årene gjort det godt i svømning, cykling og roning. Det har ifølge Thomas Skovgaard blandt andet noget at gøre med, at der inden for disse idrætter er opbygget ekstra stærke udviklingsmiljøer. Det giver dog sig selv, at Danmark ikke kan hamle op med de større nationer – hverken hvad angår antallet af talentfulde atleter eller mængden af ressourcer som afsættes til at producere olympiske medaljetagere.

“Der er nogle lande, der har mange flere mennesker og dermed mere talent. I Kina har de en milliard mennesker i stedet for 5-6 millioner,” siger han.

Danskernes interesse for sport er dog ganske godt med. Det er heller ikke kun de sportsgrene, vi som nation præsterer godt i, som danskerne kan lide at se i fjernsynet. Udspring er f.eks. noget som mange mennesker kan lide at se, når der er OL, selvom det er en lille sportsgren.

OL samler desuden et meget bredt spektre af befolkningen, bredere end EM og VM i fodbold og håndbold.

“Først kvinderne og så herrerne har i de senere år vundet nationsturneringer som EM i håndbold. Det er kæmpestort og en national fest. Det kan en hvilken som helst medalje i OL ikke hamle op med. Men OL samler os nok mere på tværs af alder og baggrund,” mener han.

Det gælder også i det internationale perspektiv.

“OL er måske den største verdensbegivenhed overhovedet, ikke bare sportsbegivenhed. Mere end 200 lande er med på programmet. Samtidig er der nogle ritualer, budskaber og symboler, som man kan mene en masse om, men det gør OL til noget ganske særligt – og det har været med til at bære legene og organisationen bag igennem flere perioder med politisk uro, boykot og olympiske storskandaler.”

Danmark og doping

Ud over medaljer har Danmark til OL også gjort sig bemærket i forbindelse med doping. Først i 1960, hvor en dansk cykelrytter ved navn Knud Enemark faldt om i forbindelse med OL og døde efterfølgende. I hvilket omfang Enemarks død faktisk havde at gøre med indtagelse af præstationsfremmende stoffer er usikkert, men den tragiske episode var med til sætte styrket fokus på dopingmisbrug. Godt 40 år senere dannede København rammen om en central deklaration vedrørende det internationale anti-doping arbejde.

Danmark har desuden i lange perioder været en del af IOC-kredsen siden 1940’erne og derigennem været med til at påvirke OL indefra. Ifølge Thomas Skovgaard befinder danskerne sig i det pæne selskab, når det gælder elitesport.

1
2
3
4
DEL
Tidligere artikelSportsMANship
Næste artikelInterview med landsholdsspiller Nadia Nadim
Jeg interesserer mig for samfund og kultur og skriver gerne om tendenser jeg ser og ting, der undrer mig. Betydningen af køn og kampen for ligestilling er vigtige emner, som det ikke nytter at tale udenom. Jeg søger inspiration i god litteratur og har gerne næsen eller øret i 3-4 bøger af gangen. Jeg er en flittig forbruger af film, opera og klassisk musik, men er også typen der går på hundeudstilling! Jeg er uddannet journalist fra DMJX og antropolog fra Københavns Universitet.