torsdag, november 23, 2017
Dem, der gør godt

Dem, der gør godt

Det kan indimellem virke som om, at lande i hele verden er ved at lukke sig om sig selv. Højrenationale partier vinder frem, flygtningelove strammes, EU afvikler sig selv i stedet for at udvikle sig, og det er oplagt at stille spørgsmålstegn ved FN og andre transnationale organisationers magt til egentlig at beskytte mindre lande og grupper mod at lide overgreb og facilitere fredeligt, globalt samarbejde. Men før vi mister modet helt, så lad os huske på alle dem, der prøver at åbne verden, føre mennesker sammen og forbedre livet for deres medmennesker. Frivillige hjælper året rundt en mangfoldighed af projekter uden at få noget igen ud over følelsen af fællesskab, god samvittighed, og måske fremmelsen af en sag, de brænder for. Vi kan måske ikke blive enige om præcis hvordan, man gør noget godt for verdenen, for nationen eller for de mennesker, vi møder i dagligdagen. Men uanset uenighederne og de forskelligartede intentioner, synes vi, at dem, der gør noget og prøver at gøre det godt, er værd at fejre. Verden er, trods alt, stadig fyldt med mennesker, der gør godt.

Ingen indlæg at vise

FØLG OS PÅ INSTAGRAM