Ubetinget basisindkomst – et muligt alternativ

    Borgerløn
    Foto: Mik Hartwell

    I den siddende regerings regeringsgrundlag står: ”Danmark har brug for flere private arbejdspladser”.

    Der står ikke, hvad vi skal bruge dem til. Der står ikke, at det f.eks. er fordi, borgerne i Danmark har brug for flere biler, større huse, bedre fødevarer eller noget andet.

    Det er tankevækkende, at det er flere arbejdspladser, der er blevet målet i sig selv, og ikke, hvad det er for noget arbejde, der skal udføres på disse arbejdspladser.

    Årsagen hertil skal findes i den måde, velfærdssamfundet er bygget op på med en udbredt arbejdsdeling, hvor den overvejende del af arbejdsstyrken er lønmodtagere med specialiserede funktioner og med en lønindkomst som eksistensgrundlag. Når efterspørgslen i samfundet ændrer sig, så der ikke længere er behov for den specialiserede funktion, en lønmodtager har været beskæftiget med, mister denne lønmodtager sit eksistensgrundlag.

    Som systemet er indrettet i dag, vil lønmodtageren, der har mistet sit eksistensgrundlag, kunne få erstatning herfor i form af arbejdsløshedsdagpenge eller kontanthjælp, men kun under forudsætning af, at lønmodtageren er arbejdssøgende og tager imod tilbud om arbejde eller aktivering.

    Der er derfor et behov for løbende at få skabt nye indtægtsgivende arbejdspladser til erstatning for dem, der bliver overflødiggjorte. Et behov som skyldes, at samfundet kun vil sikre et eksistensgrundlag for dem, der søger lønnet arbejde. For at skaffe nye arbejdspladser kan man være nødt til at fremprovokere materielle behov, som ikke naturligt er til stede, eller at gøre flere af folks daglige gøremål til forretningsanliggender – ikke fordi der er behov for en sådan professionalisering, men alene for, at der kan skabes indtægtsgivende arbejde til flere.

    For at komme fra en situation, hvor der hele tiden må skaffes nye lønarbejdspladser, uanset om dette har en nytteværdi for den enkelte og for samfundet eller ej, til en situation, hvor lønnet arbejde kun fremmes i det omfang, det har en nytteværdi for den enkelte og for samfundet, er der brug for et system, hvor lønarbejde eller erstatning herfor ikke er det basale eksistensgrundlag.

    Ubetinget basisindkomst som eksistensgrundlag

    Det er her, den ubetingede basisindkomst kommer ind i billedet. Et beløb, der ubetinget, det vil sige uden modkrav, løbende, f.eks. en gang om måneden, gives til alle samfundets borgere, og som er tilstrækkeligt til, at den enkelte borger kan få opfyldt sine helt basale behov.

    Gives der en ubetinget basisindkomst til alle, er sikringen af et eksistensgrundlag på plads, før vi begynder at fordele arbejdet mellem os. Der bliver herved mulighed for den fordeling mellem fritid, lønnet arbejde og ulønnet arbejde, som folk ønsker sig med de deraf følgende forbrugsmuligheder, og for, at der kun produceres det, der er en naturlig efterspørgsel efter, og ikke det, hvor efterspørgslen er resultat af kunstige behov, skabt for at fastholde antallet af lønarbejdspladser.

    Med en ubetinget basisindkomst til alle, vil man komme af med det almissepræg, som er knyttet til overførselsindkomster, og man vil slippe for mange dyre, bureaukratiske og ubehagelige kontrolforanstaltninger.

    Har vi råd til en ubetinget basisindkomst (UBI) til alle?

    Hvis man lægger niveauet for UBI, så det flugter med de laveste indkomster, vi kender i dag, har vi råd til UBI til alle. Vi skal så blot tilrette skatter og offentlige ydelser således, at indkomsterne med UBI og efter skat fordeles nærmest muligt som i dag. UBI til alle må finansieres af en højere skat på al indkomst. Vælger man en proportional beskatning, vil en borger med en gennemsnitsindkomst få det samme beløb til rådighed som i dag. For de lavere indkomster vil rådighedsbeløbet blive noget større end i dag og for de højere indkomster noget mindre.

    Men kan man ikke ved at indføre UBI risikere, at interessen for det lønnede arbejde vil falde, og at der så bliver problemer med at finansiere ubetinget basisindkomst til alle?

    Der er bestemt en risiko for, at interessen for lønnet arbejde vil falde, hvis vi indfører UBI. Faktisk er idéen med UBI, at der skal være bedre muligheder for helt eller delvist at fravælge lønarbejde.

    Umiddelbart efter, at en UBI er indført, vil der formentlig ikke ske det store fald i arbejdsudbuddet, da de fleste vil have indrettet sig og sat sig i udgifter på en måde, der gør det nødvendigt for dem at arbejde i samme omfang som hidtil. Men med tiden kan man forestille sig, at nogle helt eller delvist vil fravælge lønarbejde.

    Der kan også være nogle, der efter indførelsen af UBI vil tilvælge lønnet arbejde. Det følger af den øgede fleksibilitet, der vil være i et system, som er baseret på UBI. Mange på overførselsindkomst, som ikke kan klare et fuldtidsarbejde, kan og vil måske arbejde i mindre omfang. I det system, vi har i dag, er dette ikke muligt uden, at de mister eller får reduceret deres overførselsindkomst. I et system med UBI vil alle med fordel kunne tjene et hvilket som helst beløb ved arbejde, da der ikke fradrages for arbejdsindtægter i den ubetingede basisindkomst.  

    Det er klart, at der må være en sammenhæng mellem størrelsen af UBI og den samlede produktion i samfundet.

    Et samlet fald i lønnet arbejde efter indførelse af UBI vil være udtryk for, at befolkningen foretrækker mere fritid frem for flere materielle goder. Mindre lønarbejde vil betyde faldende skatteindtægter, og at UBI må justeres nedad. En nedjusteret UBI kan betyde, at nogle må revurdere deres prioritering mellem fritid og lønindtægt. Er der mange, der herefter opprioriterer lønnet arbejde, kan det føre til, at UBI kan opjusteres, og sådan vil justeringerne kunne fortsætte, indtil der findes en balance.   

    Ændringer i indkomster ved indførelse af borgerløn

    I et UBI-samfund vil man formentlig kunne klare sig for et mindre beløb end i dag. Man vil få mulighed for selv at ordne ting, som man i dag betaler sig fra. Pasning af børn, gamle og syge, reparationsvirksomhed, dyrkning af egne madvarer er aktiviteter, som vil få mere plads som ulønnet arbejde i et UBI-samfund.

    Hvad med de nuværende overførselsindkomster i et UBI-samfund?

    Der vil ikke være mening i at beholde de eksisterende overførselsindkomster i deres nuværende form, hvis der udbetales UBI til alle. Der er imidlertid ikke noget i vejen for, at UBI kan suppleres med ydelser fra det offentlige eller fra forsikringsordninger til noget, der ligner de overførselsindkomster, vi kender i dag. F.eks. vil de medlemsbidrag, der i dag indbetales til arbejdsløshedskasserne, fortsat kunne indbetales, og arbejdsløshedskassen kunne så udbetale et supplement til UBI ved ufrivillig arbejdsløshed.

    Hvilke umiddelbare ændringer i indkomsterne vil indførelse af en UBI betyde?

    Det vil jeg illustrere med eksempler på indkomstforskydninger, som er beregnet ud fra følgende forudsætninger:

    1.    Alle borgere over 18 år får udbetalt 6.000 kr. skattefrit om måneden.
    2.    De skattepligtige indkomster opgøres som i dag med samme ligningsmæssige fradrag.
    3.    Personfradraget afskaffes, og der betales med en ensartet skatteprocent på 58 af al skattepligtig indkomst.
    4.    Overførselsindkomster på mere end 6.000 om måneden reduceres med 6.000 kr. mdl.
    5.    Overførselsindkomster på under 6.000 kr. pr. måned bortfalder.

    Der regnes i eksemplerne med en kommuneskattepct. på 28,92 og ingen ligningsmæssige fradrag:

                 Løn-

               Indkomst

    Disponibel indkomst i dag Disponibel indkomst

    med UBI

    Forskel
    100.000 78.720 114.000 35.280
    150.000 109.720 135.000 25.280
    200.000 140.720 156.000 15.280
    300.000 202.720 198.000 -4.720
    500.000 322.158 282.000 -40.158
    700.000 418.258 366.000 -52.258
    1.000.000 562.408 492.000 -70.408

     

    Som det ses, vil omlægningen ikke forårsage voldsomme forskydninger i de disponible indkomster.

    De laveste indkomster vil få en større disponibel indkomst, medens de højeste indtægter vil få en lavere disponibel indkomst. Brydningspunktet vil ligge omkring en indtægt på 300.000 kr. En lønmodtager med en årlig indkomst på 1 mio. kr., vil få en nedgang i disponibel indkomst på 70.408 kr. årligt, svarende til en nedgang på 12, 5 pct. af den hidtidige disponible indkomst.

    Skatteprocenten på 58 er valgt, fordi det er den, der vil kunne finansiere en borgerløn under de nævnte forudsætninger.

    I forbindelse med indførelse af UBI kunne man forestille sig væsentlige ændringer i skattesystemet, i overførselsindkomsterne og i den offentlig service. Når jeg ikke her foreslår sådanne ændringer, er det ikke fordi, jeg ikke mener, at der kan være gode grunde hertil, men fordi, jeg finder, at det bedst vises, at det er muligt at indføre UBI, ved at se på en model, der på andre områder ligger tættest muligt op ad det system, vi har i dag.