Turisternes cykeldrømme styrter i København

    Nørreport med cykler
    By Orf3us (Own work) [GFDL or CC BY 4.0], via Wikimedia Commons

    København har fået en ny cykelbro, og det er jo fantastisk. Jeg prøvede den sidste weekend, da jeg skulle ud og prøve klatring på Refshaleøen. Det var en utroligt smuk tur. Solen skinnede, der var stadig sommer i luften, og de mest idylliske scenerier fra København lå til den ene og den anden siden hele vejen fra Østerbro, over Kongens Nytorv, ned gennem Nyhavn, over kanalen, videre ud gennem Holmen og forbi Christianias grønne lunde. Min kæreste og jeg havde ramt et godt tidspunkt. Der var bestemt mange mennesker ude, dér, klokken 12 lørdag formiddag, men det var fint nok. Man kørte behageligt og uproblematisk hele vejen, og man kom i tanke om, hvor rart det kan være at cykle.

    Da turen gik hjem igen var det en helt anden snak! Tusindvis af mennesker var kommet ud i det gode vejr. Nogle var på gåben, mange var på cykel. Der var lagt op til kaos.

    Det er jo ikke mærkeligt, at cykeltrafikken i København er intens, når byen bliver markedsført som cykelby. Det er ligesom det, vi kan. Det er kun nogle dage siden, at København igen blev udnævnt af et amerikansk medie som verdens bedste by, og det skyldes især vores cykelkultur og gode cykelmuligheder.

    Vi, der cykler her til hverdag, ved godt, at det er et meget rosenrødt billede, der bliver malet. Virkeligheden er, at folk kører mega råddent og generelt vil skide på deres medtrafikanter, når de selv skal frem. Mange af os kender nogen, der har været involveret i et trafikuheld på cykel, fordi det sker så let. I et debatindlæg i Politiken den 14. september skrev en trafikant om sine oplevelser i den københavnske cykeltrafik, og var særlig forarget over, hvordan folk glor på deres smartphones i stedet for på vejen og trafikken, hvilket resulterer i uheld og forslåede kroppe.

    Man kører altså altid med livet som indsats i København, men det som gjorde trafikken ekstra farlig den lørdag omkring refshaleøen og den nye cykelbro, var de mange turister, der forståeligt nok ville ud og prøve den dejlige danske cykelkultur på egen krop. Og det fik de så lov til.

    Det var tydeligt, at mange af dem stort set aldrig havde siddet på en cykel før. De havde svært ved at holde balancen og slingrede usikkert fremad med hidsige københavnere til alle sider. De var formentlig ikke vant til at køre på cykel i byen, og kendte ikke reglerne, hverken de skrevne eller uskrevne. Familier med adskillige børn kørte i flere rækker ved siden af hinanden og spærrede stierne, eller stoppede op uden at give tegn midt i det hele for at se på deres kort. Det var, som om de troede, det var en eller anden form for forlystelse de var på, ligesom i Tivoli. Men de var i virkeligheden på en slagmark, hvor det gælder om at komme frem for enhver pris, uanset dødstallet.

    Værst gik det, da cykelbroen var åben for at lade sejlskibe og yachter sejle forbi, og køen hobede sig op. Da broen gik ned, og afspærringen åbnede, gik det vildt for sig. Fodgængere havde mast sig frem og stod nu i cykelbanen til højre, turister på cykler stod i fodgængerdelen eller i den forkerte cykelretning. Der blev ringet med klokker og råbt og skreget og truet. Det var som om alle havde fået solstik i det varme vejr, og det tog en evighed. Dér hvor jeg stod, gik det hårdest ud over en gruppe midaldrende, jyske mænd, der vandrede hyggeligt afsted med deres bajere i hånden inde i cykelsporet, fuldstændig intetanende om det had, de skabte. De fik verdens største skideballe af en mand, der susede forbi og havde mord i øjnene.

    Men jeg havde mest ondt af de udenlandske turister, som kommer for at opleve eventyrlandet Danmark og verdens lykkeligste, bedste, tryggeste lille hovedstad, og som får en brat opvågnen. For vi andre ser os jo ikke for, så hvis man ikke er på vagt og forstår, at det er alvor, bliver man offer for by-junglens love.

    Turisterne er vigtige for vores by. Og selvfølgelig vil de ud og cykle i verdens bedste cykelby. Turistbureauer, cykeludlejere og folk i turistbranchen i København har et stort ansvar. De bør klæde turisterne ordentlig på til den store cykeloplevelse. De skal sikre sig, at deres kunder er med på, at det ikke er en ufarlig forlystelse, men en transportform med alt, hvad det indebærer af farer og konfrontationer. Og nok er danskerne verdens lykkeligste folk, men de er også meget hidsige og egoistiske.

    Turister, der sætter sig op på en cykel og kører derudaf uden at være blevet sat ind i færdselsregler og adfærd i trafikken, er jo prisgivet. De er til fare for sig selv og for os andre, og de får nogle skræmmende indtryk af edderspændte københavnere, som raser mod dem, fordi de ikke kører ordentligt, uanset, at københavnerne selv kører ad h til… og her når jeg frem til hovedpointen. Hvad får os, der bor og cykler i København og ved, hvor dårlige vi selv er til at cykle og overholde færdselsregler, til at dømme vores gæster så hårdt? Det er vist topmål af hykleri at flippe ud på en italiensk familie, der er på ferie i Norden med deres børn. De fleste danskere har selv prøvet at være turister i en fremmed by og kender desuden udtrykket ”vær mod andre, som du selv vil behandles”. Det gælder for øvrigt også i forhold til almindelige medborgere i trafikken.

    DEL
    Tidligere artikelStudiestart: Løkke er ude efter mig
    Næste artikelKan Den Store Bagedyst undgå at kollapse som en blød ostekage?

    Jeg interesserer mig for samfund og kultur og skriver gerne om tendenser jeg ser og ting, der undrer mig. Betydningen af køn og kampen for ligestilling er vigtige emner, som det ikke nytter at tale udenom.

    Jeg søger inspiration i god litteratur og har gerne næsen eller øret i 3-4 bøger ad gangen. Jeg er en flittig forbruger af film, opera og klassisk musik, men er også typen der går på hundeudstilling!

    Jeg er uddannet journalist fra DMJX og antropolog fra Københavns Universitet.