Studiestart: Løkke er ude efter mig

    KUA
    Det nye KUA - Københavns Universitet på Amager. Foto: Signe Sørensen

    Løkke er ude efter mig.

    Men han når ikke at fange mig.

    I starten af denne uge begyndte undervisningen officielt på Københavns Universitet, og jeg var en af de mange unge, der med tindrende øjne myldrede ind i forelæsningssale og undervisningslokaler på KUA – stedet, som efter sigende primært uddanner til arbejdsløshed og generel akademiker-overload.

    Nåh, men mine øjne tindrede altså af begejstring, da jeg mødte ind til mine første undervisningstimer i starten af denne uge.

    Ugen forinden havde jeg afsluttet mit voksen-job på Illustreret Videnskab, hvor jeg i årets første otte måneder kunne opleves som dygtig skatteborger, som passede sine pensionsindbetalinger og løb DHL-stafet med resten af erhvervs-København.

    “Men nu venter skolebænken, og jeg kan ikke vente med at varme den”, tænkte jeg.

    Og indtil videre har det levet op til forventningerne:

    • Jeg skal læse meget
    • Det, jeg skal læse, er ofte svært at forstå
    • De andre studerende er tænksomme og vidende
    • Underviserne er sygt kloge på deres områder

    Og sidst men ikke mindst:

    • Min horisont udvides

    Det skete allerede i introugen, hvor vi var på byvandring i indre København. Steder, jeg har set tusind gange, fik en helt ny dimension efterhånden, som vi fik deres historier.

    Og det er netop dét, jeg elsker ved uddannelse. Jeg synes, det er herligt at få ny indsigt i områder – geografiske eller andre – som man troede, man kendte. At lære at stille spørgsmål til alt og erkende sin egen uvidenhed. Og så blive lidt klogere undervejs.  

    Derfor har jeg altså valgt at tage to uddannelser – eller én dobbeltuddannelse. Jeg er færdiguddannet journalist fra Journalisthøjskolen i Aarhus. Og nu påbegynder jeg så en akademisk grad i Historie.

    Og derfor er statsministeren efter mig.

    Det er ikke, fordi jeg ikke kan lide at arbejde. Det er heller ikke, fordi jeg ikke har arbejdet. Jeg har prøvet at få voksen-løn og bevares, det er da dejligt med alle de penge. Men nu vil jeg altså tilbage til bøger og teorier frem for at gebærde mig i den meget mere praktiske verden, som erhvervslivet ofte er, og tjene konkrete formål og penge.

    Det er ikke noget, der huer Løkke og co. Spildte år med ekstra uddannelse passer ikke ind i konkurrencestatens dna – tænk, hvis jeg nu ikke er med til at stramme bardunerne i den såkaldte økonomiske hængekøje, der truer engang efter 2025 (Løkke quote).

    Jeg har hele tiden tænkt, at jeg godt kunne tænke mig at bygge noget mere oven på min journalistuddannelse. Derfor kan jeg godt føle, at regeringen har malet en dartskive på min ryg. Men heldigvis har jeg indtil videre undgået pilene.

    Da jeg fandt ud af, at regeringen fra 2017 vil indføre brugerbetaling, hvis man starter på en ny bacheloruddannelse efter at have færdiggjort én, rislede det mig koldt ned ad ryggen. Men puha, jeg nåede det! Jeg er startet på min bachelor nr. to, og undgår dermed eventuelle ændringer.

    Måske ville planen alligevel ikke påvirke mig, da min første bachelor er en professionsbachelor og ikke en ”rigtig” bachelor – men jeg er glad for, at jeg ikke behøver at finde ud af det.

    Stor var min lettelse – kun for nu at høre politikerne foreslå besparelser i SU’en for alle, der begynder på en bachelor ELLER kandidat efter 2019. Dvs., at hvis jeg følger normeret uddannelsestid, vil jeg få skåret i min SU, når jeg starter på kandidaten i Historie til september 2019.

    For pokker!

    Jeg troede lige, jeg havde undsluppet dartpilene, men nej, en ny er på vej mod mig i dette øjeblik.

    Jeg er dog ikke ramt endnu – for det første fordi 2025-planens SU-besparelser ikke nødvendigvis bliver vedtaget, og for det andet fordi jeg aner omridset af et Signe-formet smuthul.

    Kan jeg få merit for dele af min journalistuddannelse, kan jeg måske starte på kandidaten lidt tidligere og undgå nedskæringerne… Det er et opgør mellem mig og regeringen, som vi endnu mangler at kende resultatet af.

    Forskellen mellem mig og Løkke-regeringen er nok, at jeg værdsætter viden for videns skyld, mens regeringen værdsætter viden for erhvervslivets skyld. Men jeg kan ikke se, hvorfor de to opfattelser ikke kan sameksistere fredeligt.

    Når jeg har udlevet mine lyster til uddannelse, skal jeg nok få et job. Det er jeg faktisk ikke i tvivl om. Jeg kunne få et job med én uddannelse, hvorfor ikke med to? Jeg tror kun, mine chancer bliver bedre, og at jeg vil tilføre erhvervslivet mere værdi med to uddannelser.

    Og siden jeg næppe kommer på pension, før jeg er 80, skal jeg nok også ende som en glimrende forretning for staten.

    Så vil I ikke nok være søde, kære politikere, at lade mig gøre min dobbeltuddannelse færdig i fred og ro? Jeg lover, at jeg betaler min SU tilbage mangefold.

    Med produktive hilsner
    – en historiker i spe

    DEL
    Tidligere artikelYoga: En god løsning for de kropsdovne
    Næste artikelTuristernes cykeldrømme styrter i København

    Signe Sørensen er uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole – men det var ikke nok for denne grådige velfærdshamstrer som, efter et års tid på arbejdsmarkedet hos bl.a. Illustreret Videnskab, valgte at søge ind på Historie på Københavns Universitet. Når hun ikke læser eller arbejder freelance for tidligere arbejdsgivere, kan man finde Signe til hest på Amager, i løb rundt om Søerne eller på sin flade i færd med at læse tilfældige fakta på nettet, se Den Store Bagedyst eller drikke papvin.
    Signe elsker dyr (især hunde, heste og får), bøger, internettets finurligheder, motion, mad, drikke, bland-selv-slik, chokolade, kage, is, alt sødt, sol, sne, vand, sand, bjerge og træer.