Hvorfor opfordrer dameblade til damehad?

    Magasin, kvinder
    Magazines af Michele Ursino. Licens: Creative Commons

    Forleden dag sad jeg med fødderne i en balje varmt sæbevand hos en fodbehandler og kom til at åbne et skønhedsmagasin.

    Det gør jeg ellers aldrig. Normalt kaster jeg mig sultent over Billed Bladet eller Se og Hør, så snart jeg sætter mig i stolen hos frisører og skønhedsklinikker. Som mange andre hykler jeg. Jeg køber dem aldrig selv, men læser dem med stor fornøjelse, når jeg kan komme til det hos andre. Det er ikke kønt, men sådan er det.

    Denne dag var der imidlertid ingen sladderblade, så jeg måtte ty til nogle af de magasiner jeg ellers aldrig kommer i nærheden af. Jeg valgte et af den slags blade, som fokuserer på ‘skønhed’. Kvinders skønhed. Eller nærmere, mangel på samme.

    Her er det nødvendigt at opklare sammenhængen mellem at sidde i en skønhedsklinik og have en aversion mod fokus på kvinders skønhed i blade og magasiner.

    For mig er der forskel på personlig pleje og forkælelse som en fodbehandling eller en massage, og så et ønske om at ændre eller tilpasse kroppen et ideal.

    For artiklerne i det danske magasin jeg fik fat i, synes at have ét formål: at fortælle den kvindelige læser om alle de ting, der sandsynligvis er galt med hendes krop og alle de fantastiske måder hun heldigvis kan forbedre den på.

    En pendant til de mange andre dameblade, der tager udgangspunkt i, hvordan man laver om på sig selv og sine forkerte følelser for at holde på en mand eller tiltrække en…

    I dette blad lå fokus som sagt på det rent kropslige og kroppens rolle i forhold til at være sig selv bekendt.

    Der var selvfølgelig de sædvanlige kostråd og advarsler, der først og fremmest handler om at tabe sig, men i de fleste tilfælde er forklædt som vigtige sundhedsråd.

    Når man læser dem tænker man, at det faktisk er utroligt, at nogle kvinder overhoved bliver gamle i betragtning af alle de kostmæssige farer, der lurer på os: Frygtelige fedtprocenter, kvalmende kulhydrater og syndigt sukker.

    Mange magasiner henvendt til kvinder ser det som deres fornemmeste opgave at hjælpe kvinder til ikke at lade sig lede på afveje af unaturlige ting som lyster og laster. Det er i sig selv skræmmende.

    Det er en gammel mekanisme, som har haft forskellige udtryk – religion, borgerlig moral og patriotisme – men altid har været brugt til at holde kvinder nede og på en bestemt plads i samfundet. Det smarte er, at man igennem ideer får folk til at begrænse sig selv og rette ind uden, at man behøver at styre dem direkte.

    Helt anderledes går man til det i de blade, der henvender sig til mænd. Her handler artiklerne oftest om, hvordan den mandlige læser kan nyde livet mest muligt, helt efter sit eget hjerte.

    Men i dette dameblad stoppede de ikke ved kosten. Der skal mere til for at holde sig attraktiv og retfærdiggøre sin eksistens. En artikel argumenterede f.eks. for, at botox er offer for myter, som holder kvinder tilbage fra at få lavet tiltrængte forbedringer.

    Botox er slet ikke farligt, lød det. Der er intet i vejen for at følge drømmen om større bryster, større bagdel, mindre mave, smallere lår osv. Det er faktisk udtryk for frigørelse! Selvbestemmelse. Lykke. Det er bare om at komme ind i kampen, og der er ingen undskyldninger.

    Host op med de hårdt tjente penge og lav de gennemgribende forandringer, der kræves. Ja, det koster blod, sved og tårer, for ikke at tale om smerter, men det er det hele værd, når man endelig får den krop, man synes, man bør have.

    Den slags magasiner gør det klart, at mange kvinder udover familie og karriere har en tredje fuldtidsbeskæftigelse, som handler om, hvordan de skal lave om på sig selv, så de kan være bekendt at møde verden. Lige fra den daglige make-up til implantater. No wonder at ligestillingen stadig lader vente på sig.

    Spørgsmålet er så: Er det ikke kvinders frie valg, og hvem er du til at dømme og vurdere værdien af skønhedsoperationer?

    Jeg spørger: Hvordan skal man undgå at blive påvirket af den type artikler, som stiller spørgsmålstegn ved din ret til bare at være den du er, som du er? Hvordan kan man tale om et frit valg, når film, tv og medier generelt konstant viser et ideal?

    Tidens sundhedsfokus er tilsyneladende blevet endnu et argument for at få kvinder til at rette ind. Konsekvenserne bliver komplekser over vægt, rynker, kropsproportioner etc. hvilket efter min mening er spild af liv.

    Jeg vælger at læse et håb ind i, at denne type magasiner der udelukkende har fokus på kvinders vilje til at poste penge, tid og kræfter i at lave om på eller tildække det, som de er, mister læsere i en jævn strøm.

    Jeg håber, at magasinerne snart følger deres eget råd og forbedrer sig for at overleve.

    DEL
    Tidligere artikelFra asken i ilden: Mine erfaringer med hot yoga og bikram
    Næste artikelFOMO anno 1886
    Jeg interesserer mig for samfund og kultur og skriver gerne om tendenser jeg ser og ting, der undrer mig. Betydningen af køn og kampen for ligestilling er vigtige emner, som det ikke nytter at tale udenom. Jeg søger inspiration i god litteratur og har gerne næsen eller øret i 3-4 bøger af gangen. Jeg er en flittig forbruger af film, opera og klassisk musik, men er også typen der går på hundeudstilling! Jeg er uddannet journalist fra DMJX og antropolog fra Københavns Universitet.