Fra provinshad til parcelshusdrøm

    København, parcelhusdrøm, drømme, by
    Metrohegn i København. Foto: Therese Rekling

    For ti år siden forestillede jeg mig, at når jeg nærmede mig de 30 år ville jeg have styr på livet. Det hele ville køre på skinner, både familielivet, karrieren og økonomien.

    Jeg ville selvfølgelig have penge nok til at købe en fantastisk villa det rigtige sted og alle de ting, jeg havde brug for. Jeg skulle bruge tiden på at rejse, gå ud og holde Gatsby-lignende fester for familie og venner.

    Det var i hvert fald helt sikkert, at man aldrig nogensinde ville kunne finde mig i et almindeligt, kedeligt parcelhuskvarter i en eller anden tilfældig omegnskommune til København. Det scenarie var værre end døden.

    Som 29-årig må jeg konstatere, at mit liv lige så stille flyder den vej, som det har gjort for så mange andre. Selvom de store drømme ikke har forladt mig helt er jeg kommet frem til, at de slet ikke er så nemme at udleve.

    Derfor har drømmene skiftet karakter. De er gået fra at være fjerne fremtidsfantasier til at være mere realistiske og nutidsorienterede.

    I dag foregår mine overspringshandlinger på boligsiden.dk og huscompagniet.dk, hvor jeg ser efter parcelhuse og tomme grunde, hvor jeg eventuelt kan få bygget et H-hus med bryggers. Hvis jeg altså bare havde råd til det.

    For ironien er, at nu hvor jeg har lagt de gamle opskruede forventninger og forestillinger på hylden for en tid, og i stedet har vendt mig mod den håndgribelige parcelhusdrøm, finder jeg ud af, at jeg faktisk heller ikke har råd til at udleve den.

    I hvert fald ikke, hvis jeg vil blive boende nogenlunde i nærheden af venner og familie, som befinder sig i og omkring København.

    Det københavnske boligmarked er så håbløst, at selvom man er to voksne med almindelige indkomster og uden udgifter til børn, er man mange års opsparing fra at kunne købe noget.

    Drømmen om et almindeligt parcelhus viser sig at være en stor drøm, som man slet ikke kan tage for givet.

    Måske har jeg været ekstraordinært naiv, men jeg ved, at mange af mine jævnaldrende er i samme situation. Mange af os vil gerne ud af brokvartererne. En umiddelbart beskeden drøm, der ikke desto mindre har vist sig for nuværende at være en utopi.

    DEL
    Tidligere artikelVandring i USA: Sierra Nevada er et paradis for begyndere i vildmarken
    Næste artikelFra asken i ilden: Mine erfaringer med hot yoga og bikram
    Jeg interesserer mig for samfund og kultur og skriver gerne om tendenser jeg ser og ting, der undrer mig. Betydningen af køn og kampen for ligestilling er vigtige emner, som det ikke nytter at tale udenom. Jeg søger inspiration i god litteratur og har gerne næsen eller øret i 3-4 bøger af gangen. Jeg er en flittig forbruger af film, opera og klassisk musik, men er også typen der går på hundeudstilling! Jeg er uddannet journalist fra DMJX og antropolog fra Københavns Universitet.