For fin til at samle lort op?

    Hunde, hundelort
    Trendy Hunde, Tokyo Af: Marco Verch Licens: 2.0

    ØSTERBRO: En mand kommer gående med sin dansk-svenske gårdhund henover fodgængerfeltet fra Trianglen til Fælledparken. Det er onsdag eftermiddag, og hunden er tydeligvis glad og taknemmelig for endelig at komme ud efter en lang dag alene hjemme.

    Den har holdt sig siden i morges, så da duften af træerne og de grønne plæner griber den i snuden på hjørnet af metrobyggeriet, sætter den sig til rette på fortovet og forretter sin nødtørft.

    Og det er helt i orden, for sådan er det at være hund. Manden i den anden ende af snoren ved til gengæld ikke, hvordan det er at være hundeejer.

    Han står og ser op i luften og til siderne, som om der pludselig er de mest forunderlige lyde og stemninger omkring ham, som helt optager ham, så han desværre ikke lægger mærke til, at hans hund netop nu er ved at skide på gaden.

    Den er længe om det, og han tripper utålmodigt for at den skal blive færdig, så de hurtigst muligt kan komme videre, inden der igen opstår kø ved lyskrydset og bilisterne kan se, hvad der foregår.

    Det er langt fra et sjældent syn. Hver eneste dag kan man på Østerbro og mange andre steder i København observere hundeejere, der praktiserer denne form for “jeg-ser-ikke-noget”-øvelse. Resultatet er, at man flere steder knapt kan gå to meter, før man støder på en lort.

    Jeg tillader mig at skrive dette, fordi jeg selv er hundeejer, og jeg pudser gerne min glorie. Jeg samler op efter min hund. Både på gaden og i parken.

    Jeg gør det fordi, jeg generelt ser det som uhygiejnisk, at der ligger lort i gaderne, som folk træder i og bærer med sig andre steder, f.eks. ind i fødevarebutikker og cafeer.

    Jeg samler op, fordi jeg selv har min daglige gang her og ikke ønsker at træde i lort eller at være omgivet af lort, hvor jeg bor.

    Jeg ønsker heller ikke, at min egen hund løber igennem andre hundes efterladenskaber, som jeg bagefter skal stå og skylle ude af pelsen i mit badeværelse. Derfor rydder jeg op efter min hund i håb om, at andre gør det samme.

    Det er desuden mange hundes natur at stikke næsen i de lugtespredere, de møder. Ligger der en lort, vil de interessere sig for den. Dette er lykkeligt glemt, når hunden senere kommer i nærkontakt med resten af familien.

    I øjeblikket florerer der igen-igen hjerte-lungeorm blandt byens hunde, og det skyldes ifølge dyrlæger i høj grad, at ingen samler hundelort op, så smitten spreder sig til flere og flere hunde.

    Her på Østerbro får man det indtryk, at mange simpelthen føler sig for fine til at samle op efter deres hunde.

    Måske er det fordi, at mange ejere har vigtige positioner og godt med penge og selvværd, og det har de svært ved at forene med at bukke sig ned med en pose på hånden og gribe om en varm hundelort, lukke posen til, mens de holder vejret, slår knude på og finder en skraldespand.

    Men det er ikke en ydmygelse at rydde op efter sig selv eller sine firbenede familiemedlemmer. Det er en vigtig samfundstjeneste, som ingen vil bebrejde dig, men alle derimod vil takke dig for. Det hører med.

    Du har valgt at have en hund, som du forhåbentlig elsker og tager ansvar for. Lad være med at føle dig for god til at opføre dig som en rigtig hundeejer. Gør dig selv og din hund stolt!

    DEL
    Tidligere artikelKøbenhavns Universitet gør grin med mig
    Næste artikelVandring i USA: Sierra Nevada er et paradis for begyndere i vildmarken
    Jeg interesserer mig for samfund og kultur og skriver gerne om tendenser jeg ser og ting, der undrer mig. Betydningen af køn og kampen for ligestilling er vigtige emner, som det ikke nytter at tale udenom. Jeg søger inspiration i god litteratur og har gerne næsen eller øret i 3-4 bøger af gangen. Jeg er en flittig forbruger af film, opera og klassisk musik, men er også typen der går på hundeudstilling! Jeg er uddannet journalist fra DMJX og antropolog fra Københavns Universitet.