Behøver DR virkelig at oversætte SKAM?

    Noora fra SKAM
    Noora fra SKAM er "keen" på William, selvom det kan såre Vilde - en veninde fra "gjengen". Foto: NRK

    Min kæreste påpegede i denne uge en meget morsom clickbait-rubrik fra Ekstra Bladet:

    Nu med undertekst: Det skal SKAM hedde på dansk 

    SKAM skal selvfølgelig hedde… SKAM. Overrasket? Nej, vel? Det er jo nu engang det samme ord med samme betydning på norsk og dansk. Hvad skulle være pointen i at oversætte det?

    Samme spørgsmål kan man jo stille sig selv i forhold til hele seriens oversættelse. Hvad er pointen, og når man har fundet den – er det en god pointe?

    Jeg går ud fra, at pointen er at få seere. Det må betyde, at DR antager, at flere danskere vil se serien, hvis den får danske undertekster og vises på dansk tv. DR må altså i hvert fald have disse to præmisser for beslutningen: At en del danskere ikke kan eller vil finde serien på NRK’s hjemmeside, og at mange danskere gerne vil have danske undertekster.  

    Jeg undrer mig lidt over første præmis, da jeg umiddelbart forestiller mig, at de fleste i SKAMs målgruppe er digitalt indfødte og sagtens kan finde SKAM på NRK’s hjemmeside.

    Men ok, fred være med det hvis man hellere vil se SKAM på dansk flow-TV.

    Anden præmis stiller jeg mig totalt uforstående og let kritisk over for. Vil danskerne virkelig gerne have danske undertekster på en norsk serie, som de kan se med norske undertekster?

    I føromtalte artikel fra Ekstrabladet findes en afstemning om, hvorvidt DR bør bruge licenspenge på at oversætte underteksterne til den meget populære ungdomsserie.

    Svaret her fordeler sig pt med et lille flertal for, at serien får danske undertekster.Kødder du mig?

    En stor del at SKAM’s charme er jo netop det norske sprog – synes jeg.

    Vi får et indblik i norsk kultur gennem de unges slangfyldte sprog – vi forstår fx, at man i Norge går så meget op i at tage til forfest, at man har et tysk-inspireret ord for det, som kan bruges som både navneord og udsagnsord: Man kan både tage på ”vors” og man kan ”vorse”. Ikke bare betyder forfester ekstremt meget og virker ganske obligatoriske, de unge går også til efterfester, som de kalder ”Nach”. Lidt ekstra research og man forstår, at det skyldes, at natklubberne i Norge har åbent relativt kort tid og lukker ganske tidligt på natten – det, kombineret med de meget dyre priser på alkohol i nattelivet, gør forfester og nogle gange efterfester naturlige.

    Vi kan se, at nordmændene og måske især de unge meget aktivt inkorporerer låneord fra andre sprog i deres hverdagstale. Vors og nach er begge eksempler, men også ordet klein (som tilsyneladende betyder nederen) og det hyppigt optrædende ”hooke”, som kommer af det engelske slang for at finde sammen – ”hooking up” – men som på norsk tilsyneladende bruges udelukkende i betydningen at snave. I det hele taget er de unge nordmænd gode til at gøre udelandske ord til deres egne. Når noget er helt “føkkt” er det en lidt cute fornorskning af, at noget er helt “fucked”, ligesom udtrykket “kødder du meg?” er en norsk udgave af “are you kidding me?”.

    Og så er der de absolut skønne dialekter – hovedpersonen i første sæson, Eva, udtaler mange af sine hv’er som k’er – fordi hun er fra Bergen, vistnok. I hvert fald taler hun anderledes end de andre fra Oslo.

    Nu er det jo ikke fordi, at hverken forfester, låneord eller dialekter er specielt nye koncepter for os danskere. Vi holder også forfester og bruger låneord, og for en så klein befolkning brillierer vi også med fantastisk forskellige dialekter. Men mens man ser Noora og slænget arrangere deres åbenbart ekstremt vigtige russebus-tur, finder man alligevel ud af alverdens småting om Norge og norsk kultur. Man bliver mindet om både de rigtig mange ting, dansk og norsk kultur har tilfælles – en ungdomskultur med stor fokus på druk, det tre-årige gymnasium, de forskellige typer, man også husker fra sit eget gymnasium/handelsskole/HTX etc. – og de mange små forskelle på os og nordmændene, såsom deres “russefeiring”, som kommer af de danske rusture på universitetet, men som altså har fået sit helt eget liv i Norge.

    Det norske sprog er en vigtig faktor i at forstå både lighederne og i særdeleshed de små forskelle. Hvis “russebus” bare oversættes til “rustur” i de danske undertekster, så tror danskere måske bare, at der er tale om noget lig de danske rusture. Man går glip af nuancerne i kulturen. Og så må vi ej forglemme, at det også bare er dritt-hyggeligt at høre på det syngende norske.

    Jeg ville ikke forstå alt, de sagde, hvis ikke der var undertekster – men der er jo undertekster. På norsk. Symbiosen mellem at høre, hvad de siger, og samtidig se det på skrift i underteksterne, gør at jeg både får en mere ”autentisk” seeroplevelse og samtidig lige så stille forstår mere og mere af vores nordiske brodersprog. Det er da smukt.

    De norske undertekster er for mig en så stor del af SKAM’s charme, at jeg bestemt ikke gider se det på dansk tv med danske undertekster. Jeg ville gerne se det på DR, hvis bare de havde beholdt de norske tekster, så jeg fortsat kunne høre det herlige ord ”drittsekk” og se det på skrift samtidig. At dømme efter afstemningen på Ekstra Bladet er nogle danskere uenige. Men jeg synes godt nok, det er ærgerligt. Tænk, hvis DR havde valgt at sende en norsk-tekstet SKAM på dansk TV… Kombineret med alt det langrend, DR er begyndt at sende om vinteren, kunne jo nærmest have fået os tættere på Norge, end vi ellers har været siden vi var ét kongerige. Og vil vi ikke gerne føle os tættere knyttet til Norge? Jeg er i hvert fald “keen”!