Lisa Bedford er en midaldrende mor til to bosat i et fredeligt forstadskvarter til Houston, Texas. Og så virker hun afslappet og glad på Facebookchatten – selvom hun nok frygter fremtiden mere end de fleste.

Lisa Bedford er en såkaldt “prepper” – slang for én, der forbereder sig på mulige katastrofer. Hun anser det for stærkt sandsynligt, at hendes komfortable hverdag på et tidspunkt vil få en ende. Hun tror ikke, at Jorden som sådan går under. Hun frygter, at verden, som vi kender den, går under: 

The End Of The World As We Know It – eller TEOTWAWKI, som prepper-kulturen kalder det. En dommedag over vores levestil, som den er nu.

Lisa Bedford og andre preppere ser det moderne samfund og den komplekse, globale økonomi som skrøbelige størrelser. Vi er afhængige af så mange elektriske hjælpemidler og er så lidt i berøring med naturen, at hvis en katastrofe skulle fratage os vores moderne bekvemmeligheder, så ville de fleste være ilde stedt.

Men ikke Lisa Bedford.

Og derfor er hun roligt: Fordi hun ved, at skulle det fredelige kvarter opholde med at være fredeligt, er hun usædvanligt godt stillet. Hendes hus ville være hendes borg, og den kan tåle flere års belejring af Moder Natur eller desperate, sultne naboer.

Hvis elektriciteten går, kan hun klare sig uden. Hvis supermarkederne holder op med at tilbyde deres normale, daglige overflod af mad og fornødenheder, så kan hun også klare sig fint uden. I kælderen er der madforråd og medicin til flere år. Tørrer vandrørene ud, har hun indrettet et sindrigt system til at opsamle regnvand. Duer bilen ikke, har børnene lært at ride. Mangler familien kød, mestrer de jagt med bue og pil eller riffel.

Der er også våben i kælderen. Kommer huset under angreb fra fjendtlige eller desperate mennesker, vil familien kunne forsvare sig. Det, som Lisa Bedford frygter mest ved en apokalypse, er faktisk mødet med desperate mennesker, som hun egentlig gerne vil hjælpe. Tidligere venner og familie, gode naboer og kolleger, som vil komme og tigge om noget af hendes forråd – hvor meget kan hun give væk uden at svigte sin egen familie? Og vil hun starte et styrtløb mod huset, hvis først hun begynder at hjælpe nødlidende naboer, når katastrofen har ramt?

Tre millioner forbereder sig

I 2013 regnede man med, at over tre millioner amerikanere var seriøse “doomsday preppers”. I dag er der sandsynligvis endnu flere. Tæller man også de mindre seriøse, der blot har lidt dåsemad i kælderen eller en særlig nødhjælpskasse, er antallet langt højere. 

“Det er helt klart mere almindeligt og “mainstream” at forberede sig i USA end i Vesteuropa,” mener Anne Mørk, ekspert i amerikansk politik, kultur og historie fra Syddansk Universitet.

Et eksempel på, at det er mere almindeligt at forberede sig på lidt af hvert i USA end i f.eks. Danmark, er, at det amerikanske Røde Kors aktivt opfordrer til “preparedness”. Deres opfordringer til beredskab går på at have en plan for, hvad familien gør i forskellige katastrofescenarier samt at have et “preparedness kit” med medicin, bandager, varmetæpper etc.

Den amerikanske stat opfordrer ligesom Røde Kors alle amerikanere til at forberede sig på en lang række katastrofer, så de kan hjælpe sig selv i nødstilfælde. Department of Homeland Security står bag en hjemmeside kaldet ready.gov, som ønsker at klæde amerikanerne på til alle slags katastrofer og opfordre til at forberede sig – “preparedness” er et ord, der dukker op igen og igen.

Det er udtryk for, at man i USA tager sig af sig selv og sine nærmeste, også i tilfælde af en katastrofe. Man regner ikke med regeringen og regeringen vil også helst have, at folk selv er forberedte, forklarer Anne Mørk:

“Det er jo meget typisk for USA, at enhver skal klare sig selv. Der har historisk altid kun været en relativt lille stat, som var langt væk – også i nødsituationer. Man var nødt til at klare sig selv ude på prærien.”

Når både staten og en anerkendt organisation som Røde Kors åbent opfordrer amerikanerne til at gøre klar til at yde selvhjælp i nødstilfælde, er det fordi, at det ikke er en hemmelighed, at amerikanerne forventes at tage ansvar for sig selv og deres familier. At kunne klare sig selv ligger dybt i den amerikanske mentalitet.

Samtidig er der større trusler mod borgerne i USA i form af ekstremt vejr end i det meste af Vesteuropa. Tornadoer, orkaner, jordskælv, skovbrande, oversvømmelser, tørker, hede og kulde, tordenstorme – USA har mere af det meste.

“Og vi ser i dag, at når der er naturkatastrofer, så er det officielle USA faktisk ikke ret god til at håndtere dem. Det skulle man ellers tro med mængden af naturkatastrofer i landet, men sådan er det ikke. Så der er faktisk et reelt behov for, at amerikanerne på individuelt plan er beredte på at hjælpe sig selv og lokalsamfundet,” siger Anne Mørk.

Blandt andet er der bred enighed om, at det officielle USA’s respons var dybt utilstrækkelig i forbindelse med Hurricane Katrina i 2005.

Bugging out

I tilfælde af, at katastrofen – The End Of The World As We Know It eller TEOTWAWKI på preppersprog – indfinder sig, er huset klart familien Bedfords største fordel. Det er at foretrække, at Lisa Bedford og familien kan bruge huset, mens de venter på, at verden bliver et sikkert sted igen.

Men skulle det ske at SHTF – Shit Hits The Fan, et anden prepper-navn for den store katastrofe – indtræder som en giftig forurening af området eller en naturkatastrofe, der gør området farligt, er Lisa Bedford og familien også klar til at forlade huset.

Hele familien har “bugout bags”. Bugout Bags er en flugt-rygsæk, der atid er pakket og står klar til at blive grebet på vej ud af døren, hvis familien pludselig er nødt til at forlade huset. Rygsækkene indeholder praktisk, slidstærkt tøj, noget varmt tøj at sove i, medicin, vandrensere, lidt mad, reb, lommelygte, kort over området etc.

1
2
3
DEL
Tidligere artikel“Hvis Krigen Kommer”
Næste artikelDe fem mærkeligste ting, vi har frygtet gennem tiden

Signe Sørensen er uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole – men det var ikke nok for denne grådige velfærdshamstrer som, efter et års tid på arbejdsmarkedet hos bl.a. Illustreret Videnskab, valgte at søge ind på Historie på Københavns Universitet. Når hun ikke læser eller arbejder freelance for tidligere arbejdsgivere, kan man finde Signe til hest på Amager, i løb rundt om Søerne eller på sin flade i færd med at læse tilfældige fakta på nettet, se Den Store Bagedyst eller drikke papvin.
Signe elsker dyr (især hunde, heste og får), bøger, internettets finurligheder, motion, mad, drikke, bland-selv-slik, chokolade, kage, is, alt sødt, sol, sne, vand, sand, bjerge og træer.